Timebaserede graddage

Som nævnt under Varmetabet - Normalår er det, ifølge Energitjenesten, DTI's normalår, der skal anvendes i beregningerne.
På samme side er også beskrevet, hvordan DTI beregner normalåret.
DTI's normalår har 2.906 graddage.

Som anbefalet af SBI, hentede jeg de data, der ligger til grund for det nye DRY normalår DTI har brugt til deres normalår.

Efter at have lavet en del interessante beregninger på dette datagrundlag fandt jeg rapporten "SCOP teoretisk og i praksis".
Side 28 har en oversigt over et normalår fordelt på gradtimer.
Side 17 har et diagram, der viser danske klimaforhold i forhold til Strasbourg klimaforhold.
Først efter mange beregninger gik det op for mig, at oversigten på side 28 måtte være Strasbourg DRY normalåret.

Ud fra diagrammet på side 17 kan det gamle danske DRY normalår aflæses.
Dette er den timebaserede graddageoversigt, som jeg har ledt efter med lys og lygte og som DTI nægter at udlevere.
Konklusionen på alle disse beregninger er, at det er det gamle danske DRY normalår, der skal bruges ved varmepumpens dimensionering efter VarmePumpeOrdningens principper.
Hvis VarmePumpeOrdningen vil gå i petitesser ved dimensionering af varmepumpen, så må man også bruge de faktiske gradtimer, der er registreret for det gamle danske DRY normalår, så der derved tages højde for de varierende udetemperaturer.
Derfor konkluderes yderligere, at det vil være, at lægge en stor tommelfinger på vægtskålen, hvis man omregner de faktiske gradtimer fra datagrundlaget for det gamle danske DRY normalår via graddagebegrebet og derefter benytter de omregnede timer til dimensioneringen.
Hvis man gør det udviskes de varierende udetemperaturer, som har helt afgørende betydning for dimensioneringen.
Og da DTI tydeligvis har datagrundlaget eftersom det vises i diagrammet på side 17, så har hverken DTI eller VarmePumpeOrdningen nogen undskyldning for ikke at bruge dette.

Uddybende forklaring

Mest for nørder og tvivlere.

Det nye danske DRY normalår

Se DRY normalår Danmark 2001-2010

Strasbourg DRY normalår

Se DRY normalår Strasbourg

Det gamle danske DRY normalår

Se DRY normalår Danmark 1975-1989

De væsentligste konklusioner fra ovenstående sider er:

• At bruge de beregnede gradtimer i stedet for de faktisk registrerede gradtimer til dimensionering vil være at lægge en meget stor tommelfinger på vægtskålen til fordel for en varmepumpe, der er meget afhængig af udetemperaturen
• DTI's optællingsmetode påvirker IKKE antallet af gradtimer ved de lave udetemperaturer under 2°
• Strasbourg normalår kan IKKE bruges ved dimensionering af varmepumper i Danmark
• Det er det gamle danske DRY normalår, der var gældende, da jeg købte varmepumpen i 2007
• Det gamle danske DRY normalår har væsentligt FLERE gradtimer ved lave udetemperaturer end det nye danske DRY normalår

De kolde tider

Denne oversigt viser, for de relevante opgørelsesmetoder, antal gradtimer, der ligger under udvalgte udetemperaturer.

Her ses det tydeligt, at det gamle danske DRY normalår har væsentligt FLERE gradtimer ved lave udetemperaturer end det nye danske DRY normalår.
    Jeg mener ellers at have læst, at selvom klimaforandringerne giver varmere klima i Danmark, så giver det faktisk samtidig koldere og mere intense vintre.

Det ses også tydeligt, at Strasbourg DRY normalår har væsentligt FÆRRE gradtimer ved lave udetemperaturer end både det gamle og det nye danske DRY normalår.
Det er derfor temmelig uforståeligt, at DTI kan konkludere, at Strasbourg klimaforhold (Average temperaturprofilen) vil være repræsentative for danske forhold.

Det ses også tydeligt på det nye DRY normalår 2001-2010, at gradtimerne ved de lave udetemperaturer forsvinder ud i den blå luft, når gradtimer beregnes via graddagebegrebet i stedet for at bruge de faktisk registrerede gradtimer.
At dette ikke er tilfældet på det gamle DRY normalår 1975-1989 skyldes, at jeg ikke har datagrundlaget for dette og derfor er de beregnede gradtimer de samme som de registrerede gradtimer.

Det vil derfor være mest korrekt, at bruge de faktisk registrerede gradtimer ved dimensionering, når man nu har datagrundlaget.
At bruge de beregnede gradtimer vil være, at lægge en meget stor tommelfinger på vægtskålen til fordel for et varmeanlæg, der er meget afhængig af udetemperaturen.
    Altså sådan som mig bekendt kun varmepumper er.

Grafisk overblik

Her vises grafer for gradtimer i alle tabellerne, så det er lettere at overskue.

Det første scenarie viser tydeligt, at det gamle danske DRY normalår har væsentligt FLERE gradtimer ved lave udetemperaturer end det nye danske DRY normalår.

Det andet scenarie viser de faktisk registrerede gradtimer.

Det tredje scenarie viser de beregnede gradtimer.

Det fjerde scenarie viser alle grafer, så man selv kan udvælge interessante sammenligninger.

Sammenlign gammelt og nyt DRY normalår

Vis registrerede gradtimer

Vis beregnede gradtimer

Vis alle gradtimer

Registrerede gradtimer DRY 1975-1989

Registrerede gradtimer DRY 2001-2010

Maksimum temperatur