DRY normalår Danmark 2001-2010

Det nye danske DRY normalår

Som det fremgår af eksemplerne nederst på siden kan der drages nogle væsentlige konklusioner ud fra datagrundlaget.

• At bruge de beregnede gradtimer i stedet for de faktisk registrerede gradtimer til dimensionering vil være at lægge en meget stor tommelfinger på vægtskålen til fordel for en varmepumpe, der er meget afhængig af udetemperaturen
• DTI's optællingsmetode påvirker IKKE antallet af gradtimer ved de lave udetemperaturer under 2°

Datagrundlaget

Datagrundlag for det nye danske DRY normalår kan hentes på DMI's hjemmeside (Se rapport No. 13-19).
Normalåret er lavet på baggrund af data fra perioden 2001 til 2010 eller mere præcist et udpluk fra årene 2005, 2006, 2008, 2009 og 2010.
Det nye DRY normalår træder først i kraft i 2016.

Datagrundlaget indeholder temperaturer for hver eneste 8.760 timer gennem normalåret (365 døgn * á 24 timer (skudår er udeladt)).

Normalt optælles graddage ud fra døgnets gennemsnitstemperatur i forhold til en basistemperatur.
I kolonne 2 til 5 er graddage optalt ud fra den enkelte times gennemsnitstemperatur i forhold til en basistemperatur på 21°.
I resten af kolonnerne er graddage optalt som normalt ud fra døgnets gennemsnitstemperatur i forhold til den angivne basistemperatur.

Det betyder, at kolonne 2 til 5 kan bruges til, at beregne det reelle varmetab i forhold til en normal indetemperatur på 21°.

Kolonnerne 2 til 5 (DRY 2001-2010):
Kolonne 2 - Registrerede gradtimer er taget direkte fra datagrundlaget.
Kolonne 3 - Graddage er beregnet ud fra datagrundlagets registrerede gradtimer med en basistemperatur på 21°.
Kolonne 4 - Beregnede gradtimer er regnet baglæns ud fra graddagene i kolonne 3.
Kolonne 5 - Graddøgn er beregnet ud fra datagrundlagets registrerede gradtimer med en basistemperatur på 21°.
    Bemærk, at de faktisk registrerede gradtimer (kolonne 2) over basistemperaturen forsvinder når graddagene regnes baglæns til gradtimer (kolonne 4).
    Det er netop det, der ligger i graddagebegrebet.
    Med graddagebegrebet opsummeres kun antallet af temperaturforskelle på 1° i forhold til en bestemt basistemperatur.

Kolonnerne 6 til 9 (DRY 2001-2010 17) er beregnet således:
    Først er gennemsnitstemperaturen pr døgn beregnet ud fra de registrerede gradtimer.
    Dernæst er graddage pr døgn beregnet med en basistemperatur på 17°.
        Dernæst er graddage opsummeret for de døgn, der har graddage > 0.
        Dernæst er graddøgn opsummeret for de døgn, der har graddage > 0.
        Dernæst er gradtimer opsummeret for de døgn, der har graddage > 0.
    Bemærk, at de gradtimer, der er beregnet baglæns ud fra graddagene (kolonne 8) afviger voldsomt fra de faktisk registrerede gradtimer (kolonne 6).
    Dette skyldes, at de enkelte døgns faktisk registrerede gradtimer droppes og i stedet regnes der med døgnets gennemsnitstemperatur for alle døgnets 24 timer.
    Dette medfører, at billedet af de varierende temperaturer bliver helt udvandet.
    Og det har især den konsekvens, at de laveste temperaturer forsvinder ud i den blå luft.
    Dette har meget stor betydning for beregningen af en varmepumpes ydelse.

Kolonne 10 til 13 (DRY 2001-2010 17 DTI) er som udgangspunkt beregnet på samme måde som kolonne 6 til 9.
    Men opsummeringen er foretaget med de begrænsninger, som DTI har indført.
        Bemærk, at det nye DRY normalår har 3.148 graddage efter DTI's regnemetode.
        Bemærk også, at DTI's regnemetode kun korrigerer graddage ved temperaturer over 7°.
            Men graddage dækker over varierende udetemperaturer.
            Dette medfører, at registrerede gradtimer allerede korrigeres ved temperaturer over 1°.

Kolonne 14 til 17 (DRY 2001-2010 17 DTI Reguleret) er som udgangspunkt beregnet på samme måde som kolonne 10 til 13.
    Men gradtimerne er korrigeret inden opsummering.
    Det skal kun give 2.906 graddage og ikke de 3.148 graddage som det nye DRY normalår har.
        Korrektionen er foretaget i temperaturer over 1°.
        DTI's regnemetode korrigerer kun graddage ved temperaturer over 7° og registrerede gradtimer ved temperaturer over 1°.

Til senere brug er her medtaget graddage på basis af henholdsvis 21° og 20° i modsætning til de 17°, der normalt regnes med i Danmark.

Kolonne 2 til 5 (DRY 2001-2010) er de samme som i den første tabel.

Kolonne 6 til 9 (DRY 2001-2010 21) er beregnet på samme måde som kolonne 6 til 9 (DRY 2001-2010 17) i den første tabel.
    Med den forskel, at graddage pr døgn er beregnet med en basistemperatur på 21°.

Kolonne 10 til 13 (DRY 2001-2010 20) er beregnet på samme måde som kolonne 6 til 9 (DRY 2001-2010 17) i den første tabel.
    Med den forskel, at graddage pr døgn er beregnet med en basistemperatur på 20°.

Også til senere brug er her medtaget faktiske gradtimer på basis af henholdsvis 21°, 20° og 17°.
Gradtimer er, ligesom kolonne 2 til 5 i den første tabel, optalt ud fra den enkelte times gennemsnitstemperatur i forhold til en given basistemperatur.
Der er altså ikke, som ved graddagebegrebet, lagt det filter ind, at hele døgnet skal have en gennemsnitstemperatur under en given basistemperatur.

Registrerede contra beregnede gradtimer

Denne oversigt viser antal gradtimer, der ligger under udvalgte udetemperaturer for hver af de ovenstående opgørelsesmetoder.

Forskellen mellem registrerede gradtimer og beregnede gradtimer er:

For de opgørelsesmetoder, der står "Varmetab" efter:
    Ved både registrerede gradtimer og beregnede gradtimer tjekkes den enkelte times gennemsnitstemperatur.
        Hvis den enkelte times gennemsnitstemperatur ligger under basistemperaturen medregnes timen.

For de opgørelsesmetoder, der IKKE står "Varmetab" efter:
    Ved både registrerede gradtimer og beregnede gradtimer opgøres gennemsnitstemperaturen for hele døgnet først.
    Kun hvis gennemsnitstemperaturen for hele døgnet ligger under basistemperaturen medregnes døgnet.
        Ved de registrerede gradtimer medregnes den faktisk registrerede gennemsnitstemperatur for den enkelte time fra datagrundlaget.
        Ved de beregnede gradtimer medregnes gennemsnitstemperaturen for døgnet for alle døgnets 24 timer ved optællingen af gradtimer.
            Altså IKKE de faktisk registrerede gennemsnitstemperaturer pr time.

Bemærk, at gradtimerne ved de lave udetemperaturer forsvinder ud i den blå luft, når gradtimer beregnes via graddagebegrebet i stedet for at bruge de faktisk registrerede gradtimer.

Det vil derfor være mest korrekt, at bruge de faktisk registrerede gradtimer ved dimensionering, når man nu har datagrundlaget.
At bruge de beregnede gradtimer vil være, at lægge en meget stor tommelfinger på vægtskålen til fordel for et varmeanlæg, der er meget afhængig af udetemperaturen.
    Altså sådan som mig bekendt kun varmepumper er.

Grafisk overblik

Her vises grafer for gradtimer i alle tabellerne, så det er lettere at overskue.

Det første scenarie viser tydeligt, at de lave udetemperaturer forsvinder ud i den blå luft, når gradtimer optælles via graddagebegrebet i stedet for at bruge de faktisk registrerede gradtimer.

Det andet scenarie viser tydeligt, at DTI's optællingsmetode IKKE påvirker antallet af gradtimer ved de lave udetemperaturer under 2°.

Det tredje scenarie viser, hvor mange gradtimer, der barberes af ved brug af graddagebegrebet.
    Bemærk, at der i datagrundlaget KUN findes ét døgn, hvor gennemsnitstemperaturen er 21° eller derover.
    Så det reelle varmebehov er altså væsentligt større end der beregnes via graddagebegrebet.
    Dette uddybes under "Faktisk varmetab".

Det fjerde scenarie viser alle grafer, så man selv kan udvælge interessante sammenligninger.

Sammenlign registrerede DTI gradtimer med beregnede DTI gradtimer

Sammenlign faktisk registrerede gradtimer med DTI gradtimer

Vis faktisk registrerede gradtimer

Vis alle gradtimer

Registrerede gradtimer DRY 2001-2010 17 DTI

Beregnede gradtimer DRY 2001-2010 17 DTI

Maksimum temperatur