Tilbagebetalingstid (TBT)

Ifølge min bankrådgiver anvendes en simpel metode, når der laves energirapporter ved hussalg.

• Tilbagebetalingstid (TBT) = investering / energibesparelse pr år

Det bekræftes i DTU bachelorprojektet "Metode til planlægning af vidtgående energirenoveringer af parcelhuse" afsnit 3.1.1 side 15.

Her beskrives både tilbagebetalingstid (TBT) og rentabilitetsberegning.

 

Dette er i strid modsætning til det faktum, at man som forbruger formoder, at den årlige besparelse skal sammenlignes med den ydelse, som man skal betale for, at låne til investeringen.

Det burde være forbudt for branchen, at bruge en så simpel - og misvisende - metode uden, at gøre specifikt opmærksom på det.

 

Når energibesparelsen er oplyst som en investering med en bestemt tilbagebetalingstid, så bliver man nødt til at beregne den årlige energibesparelse i kr. først og derefter beregne energibesparelsen i kW for, at kunne trække den fra det oplyste varmetab i kW.

Hvis lånet skal optages som realkreditlån er det knap så simpelt at beregne.

Der indgår mange variabler i beregningen.

Ved beregning af den årlige ydelse på et realkreditlån skal man kende:

• Hovedstol
• Løbetid
• Gebyr
• Rente
• Bidrag
• Skatteprocent

Ved beregning af den årlige energibesparelse skal man kende:

• Den aktuelle elpris pr kWh
• Den anvendte COP faktor
• Antal graddage i normalåret

Først da kan man beregne den årlige energibesparelse i kW.

 

Det burde være forbudt, KUN at oplyse energibesparelsen i tilbagebetalingstid, når der indgår så mange variabler i beregningen.

Energikonsulenter sætter rask væk lighedstegn mellem tilbagebetalingstid (TBT) og løbetiden på det lån man skal optage.

Velvidende, at et sådant lån vil have en væsentligt længere løbetid end den simple tilbagebetalingstid (TBT).

Alternativt, at et sådant lån vil have en væsentligt højere ydelse end den årlige energibesparelse med samme tilbagebetalingstid.

Beregnet ved hjælp af dette: "Beregning af rente, afdrag og restgæld"

Det ses, at renterne løber op i over 75% af selve investeringen, selv ved en rente på kun 4%.
Forskellen i den årlige besparelse er til at få øje på (550,30 kr. - 307,69 kr.) = 242,61 kr.

 

Det koster altså årligt 550,30 kr, at låne til en årlig energibesparelse på 307,69 kr.

Altså tegner branchen - fuldt bevidst - et alt for lyserødt billede af energibesparelserne.

"That's a good vending. Maybe vi can use that in another afsnit."