Varmetabet

Elementært Watson
Det er ikke så svært, når man først får det lært

Husets varmetab er summen af graddageafhængigt energiforbrug (GAF) og graddageuafhængigt energiforbrug (GUF).
Graddageafhængigt energiforbrug (GAF) er det energiforbrug, der går til at opvarme bygningen.
Graddageuafhængigt energiforbrug (GUF) er det energiforbrug, der går til at opvarme varmt vand.

I syns- og skønserklæringerne samt Landsretsdom er der brugt forskellige enheder ved oplysning af varmetab og energibesparelser.
Det har derfor været umuligt at efterkontrollere besvarelserne.

Under hele sagens forløb gennem Byret og Landsret har jeg gjort adskillige forsøg på at få eksperter til at oplyse formler og normer.
Men det eneste jeg kunne få ud af disse eksperter var afvisninger med begrundelser om, at det var ekstremt indviklet at beregne.

Først da jeg også havde tabt sagen i Landsretten lykkedes det mig at få Energitjenesten til at komme med et brugbart svar.
Dette kan læses i "mail fra Energitjenesten".
Så kort kunne det forklares, mens de bortforklaringer jeg havde fået under sagens forløb havde taget længere tid at skrive.

Faktisk skal man kun kende nogle få tal og formler for, at lave omregningerne mellem de forskellige enheder.

Eksemplerne i menuen viser, hvordan beregningerne skal foretages.

 

Herefter kunne jeg beregne husets varmetab efter de af Byretten og Landsretten påtvungne energibesparelser.

 

Varmetabet ved mit oplyste forbrug på 2.800 m³ gas er i den 2. syns- og skønserklæring opgjort til 18 kW.

Da modparten havde fået oplyst dette forbrug burde det også være det, der skulle ligge til grund for sagen.
Syns- og skønsmanden vælger at se bort fra dette og laver sin egen gennemgang af huset.
Varmetabet er på denne baggrund opgjort til 15,3 kW FØR loftsisoleringer.
Altså sætter syns- og skønsmanden mit oplyste faktiske gasforbrug ned med 2,7 kW uden yderligere forklaringer.
Varmetabet er opgjort til ca. 13 kW EFTER loftsisoleringer.
Energibesparelsen ved loftsisoleringer vurderes dermed til (15,3 kW - ca. 13 kW) ca. 2,3 kW.

 

Investeringen for hulmursisolering er oplyst til 18.750 kr.
Tilbagebetalingstiden for hulmursisolering er oplyst til mellem 30 og 35 år.
Et rimeligt skøn for begge parter er således en tilbagebetalingstid på 32,5 år.
Energibesparelsen ved hulmursisolering kan dermed beregnes til 0,431 kW.

Både Byret og Landsret har tilkendt modparten ret til, at forlange isolering af hulmuren på baggrund af modpartens lodrette løgn om, at jeg ikke havde fortalt om hulmurens tilstand og baggrund herfor.

 

Investeringen for kælderdæksisolering er oplyst til 10.000 kr.
Tilbagebetalingstiden for kælderdæksisolering er oplyst til mellem 30 og 35 år.
Et rimeligt skøn for begge parter er således en tilbagebetalingstid på 32,5 år.
Energibesparelsen ved kælderdæksisolering kan dermed beregnes til 0,229 kW.

Modparten installerede selv gulvvarmen og kan derfor ikke hævde manglende kendskab til denne.
Alligevel har syns- og skønsmanden - helt på egen hånd - medregnet kælderdæksisolering under denne gulvvarme.
Syns- og skønsmanden erklærede i Byretten, at kælderdæksisoleringen ikke havde nogen afgørende betydning for sagen.
    (Hvorfor har han så overhovedet medregnet den?).
Hverken Byret og Landsret har taget særskilt stilling til om modparten også kunne kræve denne kælderdæksisolering medregnet.
Denne energibesparelse bør derfor som udgangspunkt IKKE medregnes.
    Det kan jo ikke være sådan, at modparten, fordi han lyver om kendskabet til hulmuren, også automatisk får ret til, at forlange alle mulige andre isoleringsarbejder udført.

Det skal nævnes, at størrelsen af energibesparelsen ved hulmursisolering og energibesparelsen ved kælderdæksisolering IKKE er oplyst i syns- og skønserklæringerne, men først blev oplyst under afhjemling af syns- og skønsmanden i Landsretten.
Altså havde jeg ikke en jordisk chance for at efterkontrollere disse.

 

Energibesparelsen ved Genvex anlægget er oplyst til mellem 1.500 kWh og 2.000 kWh.
Et rimeligt skøn for begge parter er således en energibesparelse ved Genvex anlægget på 1.750 kWh.
Energibesparelsen ved Genvex anlægget kan dermed beregnes til 0,803 kW.

Genvex anlægget var allerede installeret ved 1. syn og skøn.
Denne energibesparelse bør altså allerede være indregnet ved beregningen af varmetabet på 15,3 kW FØR loftsisoleringer.
Og således også ved beregningen af varmetabet på ca. 13 kW EFTER loftsisoleringer.
Dette kan delvist forklare forskellen på 2,7 kW mellem oplyst faktisk forbrug og syns- og skønsmandens vurdering, men der er stadig en forskel på 1,897 kW.

 

Set i bakspejlets klare skær må jeg desværre gå ud fra, at alle 3 energibesparelser skal trækkes fra varmetabet på ca. 13 kW, som syns- og skønsmanden erklærede som varmetab efter de aftalte isoleringer af lofterne.

Varmetabet efter hulmursisolering kan dermed beregnes til (ca. 13 kW - 0,431 kW) ca. 12,569 kW.

Varmetabet efter kælderdæksisolering kan dermed beregnes til (ca. 12,569 kW - 0,229 kW) ca. 12,340 kW.

Varmetabet efter energibesparelse ved Genvex kan dermed beregnes til (ca. 12,340 kW - 0,803 kW) ca. 11,537 kW.

De påtvungne energibesparelser samt energibesparelsen ved Genvex udgør i alt (ca. 0,431 kW + 0,229 kW + 0,803 kW) ca. 1,463 kW.

Det endelige varmetab kan således opgøres til ca. 11,537 kW.

Som det fremgår af Eksempel 2, Eksempel 3 og Eksempel 4 giver de ekstraordinære energibesparelser sammenlagt en energibesparelse på 1,463 kW, hvis der regnes med middelværdierne for de oplyste energibesparelser.
Og som det fremgår af Eksempel 9, Eksempel 10 og Eksempel 11 giver de ekstraordinære energibesparelser sammenlagt en energibesparelse på 1,633 kW, hvis der regnes med de værdier, der er til modpartens fordel for de oplyste energibesparelser.
Eller sammenlagt 1,301 kW, hvis der regnes med de værdier, der er til min fordel.

Det endelige varmetab kan således opgøres til ca. 11,367 kW, hvis man lægger en tommelfinger på vægtskålen til fordel for modparten.
Eller til ca. 11,699 kW, hvis man lægger en tommelfinger på vægtskålen til fordel for mig.

"For sjov"

Nedenstående betragtninger har som sådan ingen indflydelse på dimensioneringen af varmepumpen.
Men de viser, at nogle politikere måske burde afkræve eksperterne nogle uddybende forklaringer.

Forbrug på 2.800 m³ gas i kalenderåret 2008

Syns- og skønsmanden erklærede, at et forbrug på 2.800 m³ gas i kalenderåret 2008 svarede til et varmetab på 18 kW.
Det var dette forbrug VVS firmaet fik oplyst og som derfor burde ligge til grund for sagens afgørelse.
Hvis syns- og skønsmanden havde taget udgangspunkt i de 18 kW kunne varmetabet opgøres til ca. 14,237 kW.

Det skal bemærkes, at syns- og skønsmandens omregning af det faktiske forbrug på 2.800 m³ gas til et varmetab på 18 kW faktisk er forkert.
Som det fremgår af Eksempel 7, så er det korrekte varmetab 17,112 kW.
Men dette varmetab er også fejlagtigt baseret på kalenderåret 2008, som jo i sagens natur ikke kan være det forbrug jeg oplyste ved købet i foråret 2007.
Grunden til dette er, at modparten "fejlagtigt" oplyste at forbruget var fra 2008.
Jeg protesterede overfor Byretten over, at spørgsmålet var vildledende, men dette blev afvist af Byretten uden begrundelse.
Jeg havde oplyst et forbrug på ca. 2.800 m³ gas for både afregningsåret maj 2005 / april 2006 og afregningsåret maj 2006 / april 2007.
Som det fremgår af Eksempel 6 og Eksempel 5, så giver disse et varmetab på henholdsvis 14,448 kW og 20,122 kW.

Som det ses af nedenstående tabel og diagram, så repræsenterer de 2 oplyste afregningsår faktisk henholdsvis minimum- og maksimumforbrug for hele perioden maj 1991 / april 1992 til maj 2006 / april 2007.

De oplyste gasforbrug svarer til et varmetab på mellem 14,448 og 20,122 kW.
Altså burde mit varmetab være sat til 20,122 kW, hvis syns- og skønsmanden havde taget udgangspunkt i det oplyste gasforbrug i stedet for, at lave en gennemgang af huset.
At der bør tages udgangspunkt i det største af de 2 oplyste gasforbrug kan du se under Oplyst gasforbrug og varmetab.

Det er umiddelbart mærkeligt, at det samme gasforbrug på 2.800 m³ giver så forskellige energiforbrug i normalåret som de 14,448 kW og 20,122 kW.
Men det skyldes måske, at en tredjedel af huset er halv kælder og samtidig var 2006 / 2007 et meget varmt afregningsår med kun 2.209 DMI graddage.
Gasforbruget på 2.800 m³ er måske udtryk for et minimumsforbrug, da den halve kælder kræver opvarmning i en længere periode end resten af huset.
Derfor er afregningsårene 1994 / 1995 og 2003 / 2004 måske mere repræsentative for normalåret.
Disse har et varmetab på henholdsvis 18,561 kW og 18,370 kW.

Set i det lys er det ret uforståeligt, at syns- og skønsmanden ved gennemgang af huset når frem til et varmetab på kun 15,3 kW.
Og det er også ret uforståeligt, at syns- skønsmanden vælger at se bort fra det faktum, at VVS-firmaet fik oplyst et gasforbrug på 2.800 m³, som burde lægges til grund for skønnet.
Kan det virkelig passe, at dette hører med til syns- og skønsmandens kunstneriske frihed, sådan at skalte og valte med fakta.

Det skal i parentes bemærkes, at det er det selvsamme VVS-firma, der i 1991 vurderede, at der skulle et 21 kW gasfyr til for at dække varmebehovet.

Hvis syns- og skønsmanden havde taget udgangspunkt i det næsthøjeste varmetab på 18,561 kW kunne varmetabet opgøres til ca. 14,798 kW.

Anslået elforbrug på 17.000 kWh

Elforbruget ved varmetabet på ca. 13 kW EFTER loftsisoleringer vurderes ved 1. syn og skøn til et anslået elforbrug på 17.000 kWh.
Dette nedsættes ved 2. syn og skøn til et anslået elforbrug på mellem 12.000 og 13.000 kWh.
Et rimeligt skøn for begge parter er således et elforbrug på 12.500 kWh.
Det giver et varmetab på 13,623 kW mod de ca. 13 kW - altså 0,623 kW mere end den oprindelige beregning.

Det endelige varmetab skal således korrigeres til ca. 12,963 kW.

Eller til ca. 14,860 kW, hvis syns- og skønsmanden havde taget udgangspunkt i det faktiske forbrug på 2.800 m³ gas, som VVS firmaet fik oplyst og som derfor burde ligge til grund for sagens afgørelse.

Syns- og skønsmanden er på intet tidspunkt blevet bedt om at indregne kælderdæksisolering - hverken af mig eller af modparten.
Af uransagelige grunde vælger syns-og skønsmanden alligevel at indregne kælderdæksisolering og siger i Byretten, at den "dog ikke har så stor betydning".
Set i lyset af, at syns- og skønsmanden i Landsretten udtalte, at varmepumpen kunne klare opvarmningen "godt nok kun lige med nød og næppe", så har kælderdæksisoleringen nok faktisk haft helt afgørende betydning.
Ellers har syns- og skønsmanden jo ikke haft grund til at "opfinde" denne energibesparelse.

Varmetabet kan således endeligt opgøres til ca. 13,192 kW, hvis er også korrigeres for uberettiget indregning af kælderdæksisolering.

Eller til ca. 15,089 kW, hvis syns- og skønsmanden havde taget udgangspunkt i det faktiske forbrug på 2.800 m³ gas, som VVS firmaet fik oplyst og som derfor burde ligge til grund for sagens afgørelse.