Normalår
Et normalår er IKKE et udtryk for det faktiske antal graddage, der findes i et gennemsnitsår.
Et normalår er udtryk for, hvor mange graddage, det er besluttet at tælle med i et gennemsnitsår.
Graddage er udtryk for antallet af temperaturforskelle på 1° i løbet af et år.
Varmetab opgøres for et normalår.
Derfor er det antallet af graddage i normalåret, der skal anvendes ved omregning af varmetab i kW til varmetab i kWh energi.
Der findes flere forskellige definitioner på et normalår.
- se
"Energi og bygningsopvarmning"
side 17, for beskrivelse af nogle af dem.
Her er bl.a. beskrevet et
DRY
normalår, som har 3.552 graddage.
Dette er fra 2013 opdateret, og fra 2016 er det dette
DRY
normalår, der skal anvendes.
Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om, hvor mange graddage det nye
DRY
normalår er opgjort til.
DMI
opgør normalåret til 3.175 graddage.
Da det kun er lykkedes at finde
DMI's graddage tilbage i tiden er det også
DMI's normalår, der anvendes til omregning af energiforbrug mellem aktuelt år og normalår.
DTI
opgør normalåret til 2.906 graddage.
DTI
tager udgangspunkt i
DMI's optælling af graddage.
Men
DTI
har en anden definition for, hvornår et døgns graddage skal tælles med i normalåret.
Det fremgår af
"mail fra Energitjenesten",
at det er
DTI
normalåret, der skal anvendes i beregningerne.
DTI
har forklaret graddage her
Hvad er graddage?
Som der skrevet står, så er det ikke alle graddage, der tælles med i normalåret.
"Fyringssæsonen påbegyndes om efteråret, når den udvendige døgnmiddeltemperatur kommer ned på 12°C og derunder i mindst 3 sammenhængende døgn og ophører om foråret når den når op på 10°C eller derover i mindst 3 sammenhængende døgn.
Hvis der efter fyringssæsonens start skulle blive mindst 3 døgn, hvor temperaturen når op på over 12°C ophører graddagetællingen, indtil temperaturerne atter går ned under 12°C, og om foråret, hvis temperaturen går ned under 10°C i mindst 3 døgn genoptages graddagetællingen."
Derfor når
DTI
kun frem til 2.906 graddage mod
DMI's 3.175 graddage.