Eksempel 3

Beregning af varmetab

Nedenstående eksempel er et forsøg på, at vise hvor stor energibesparelsen er på Genvex anlægget.
Egentlig burde denne energibesparelse slet ikke indgå i beregningerne, da Genvex anlægget var installeret, da der blev foretaget syn og skøn.
Og som sådan burde syns- og skønsmanden allerede have medtaget den i de 15,3 kW for varmetab før loftsisoleringer, der fremgår af besvarelsen af spørgsmål 6.

Jeg har læst og gættet mig til de kravene for ventilation.

Konsulenten fra Energitjenesten er nået frem til energibesparelser på 1,5 kW inklusiv isolering af varmerør i sin rapport.

Syns- og skønsmanden nåede frem til 0,803 kW.
Se Energibesparelsen ved Genvex anlægget.

Jeg har temmelig svært ved at få mine beregninger til, at vise de samme energibesparelser.

Det store spørgsmål er, hvor stort et luftskifte syns- og skønsmanden har sat mit til før ventilationsanlægget blev installeret.
Jeg havde oplyst, at jeg kun boede i huset i weekenderne og derfor har jeg naturligvis ikke kunnet lufte så meget ud, som man normalt forudsætter.

Her vises beregninger ud fra minimumskrav på 0,3 l / sekund pr m² opvarmet beboelsesareal.

Jeg måtte opgive at beregne energibesparelsen af de grunde, der er ridset op herunder.

Luftskifte kan deles op i 3 således:
Naturligt luftskifte.
    Det luftskifte, der skyldes utætheder i huset.
Manuelt luftskifte.
    Det luftskifte, der skyldes beboerenes aktive handling ved, at åbne vinduer og døre for at lufte ud.
Mekanisk luftskifte.
    Det luftskifte, der skyldes et eventuelt ventilationsanlæg.

Og så kommer usikkerhederne:
    Hvis man isolerer - betyder det så mindre naturligt luftskifte?
        Er dette mindre naturlige luftskifte indregnet i selve isoleringen?
    Hvordan deler man luftskiftet op i naturligt og manuelt luftskifte?
    Skal man ikke tage hensyn til beboerenes vaner ved vurdering af manuelt luftskifte?
        Som f.eks. at jeg kun beboede huset i weekenderne, da jeg arbejde i Fredericia hele ugen.
    Hvis man installerer et ventilationsanlæg forudsættes det, at man ikke længere lufter ud manuelt.
        Altså - det er det manuelle luftskifte, der erstattes af et mekanisk luftskifte.
        Det naturlige luftskifte er uændret.
        Det har derfor stor betydning for vurderingen af energibesparelsen, hvor meget det manuelle luftskifte bliver sat til.

Ud over dette stødte på forskellige beregningsmetoder:
    Nogle bruger graddage i beregningerne og så skal der regnes med en temperaturforskel på 32° til norm indetemperaturen.
    Andre bruger antal dage i året samt en gennemsnitstemperatur for året på 0° og dermed en temperaturforskel på 20° til norm indetemperaturen.

Ifølge Bygningsreglementet gælder der et minimumskrav på 0,3 l/s pr m² opvarmet beboelsesareal.
Se Bygningsreglementet - 6.3.1.2 Beboelsesbygninger.
Dette svarer vel at mærke til luftskiftet i et tysk passivhus, der vel er det samme som et lavenergihus.
Se PAROC - Klimaskærmen: Varme, lufttæthed og fugt - Se under b. Lufttæthed.

I samme dokument kan også læses, at et ældre hus kan have et naturligt luftskifte på 2-3 liter pr sekund pr m².

Andre angiver, at luftskiftet skal være en halv gang i timen eller med andre ord - al luften skal skiftes ud hver anden time.
Se Byggeriogenergi - Luftskifte.

Husets beliggenhed har også en del at sige for husets naturlige luftskifte.
Se "Regler for beregning af bygningers varmetab" - punkt 4.2 Dimensionerende vindhastigheder.
Der er 4 kategorier, hvoraf den værste er en beliggenhed som fritliggende hus på en bakketop.
Og mit hus er netop et fritliggende hus på en bakketop.

Se også "NILAN - SBI anvisning 213".

Yderligere dokumentation kan ses her:
"BYG DTU - Komfortventilation" - Søg på Ventilation.
Rockwool -Ventilation og luftskifte i nye huse.
"BAI - Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri" - Søg på luftskifte.