Bedraget

Syntes du, at beskrivelsen under VarmePumpeOrdningen var indviklet?
Så kan det anbefales at sætte en kæmpestor kande kaffe over eller snuppe et par energidrikke ekstra.

Der er noget, der er rivende galt - eller som Marcellus fra Hamlet siger det:
"Something is rotten in the state of Denmark"
Eller som Juliette Lewis i rollen som Roseanna Perry i filmen Conviction så flot udtrykker det:
"There was a lot of thing that wasn't quite right in Denmark" ca. 1 time og 49 minutter inde i filmen - der er virkelig lagt følelse i udtalelsen.

Strøget af Censuren
Lydklip fra filmen må ikke afspilles på grund af ophavsret.
Du kan selv finde filmen og høre lydklippet.


"Der er noget helt galt i staten Danmark".

Måske det udtryk, der inspirerede John Mogensen til "Der er noget galt i Danmark Dybbøl Mølle maler helt ad helved´ til".

Den indlysende måde

I denne sag indgår der 3 isoleringsarbejder samt en energibesparelse ved et Genvex anlæg.

Isoleringsarbejder opgøres i kW, som det ses af eksemplerne under uddybende forklaring.
Loftsisolering indgår som det første isoleringsarbejde - syns- og skønsmanden opgjorde dette til 2,3 kW i den første syns- og skønserklæring.
Syns- og skønsmanden er i den første syns- og skønserklæring nået frem til et varmetab på ca. 13 kW efter denne loftsisolering.

Hulmursisolering og kælderdæksisolering indgår som de næste 2 isoleringsarbejder.
Som nævnt har syns- og skønsmanden beregnet disse i kW.
Det ligger derfor lige til højrebenet og er ren hovedregning at trække disse 2 isoleringsarbejder fra varmetabet på ca. 13 kW fra den første syns- og skønserklæring.
Genvex anlæggets energibesparelse er opgjort i kWh.
Det er helt oplagt, at omregne denne energibesparelse til kW og herefter trække den fra varmetabet.

Varmetabet skal herefter omregnes til energiforbrug i kWh for at kunne sammenlignes med varmepumpens ydelse i kWh.
Denne omregning skal foretages under de aktuelle klimaforhold.
Varmepumpens ydelse skal beregnes under samme klimaforhold.
Endelig kan man umiddelbart sammenligne energiforbruget med varmepumpens ydelse og konstatere, om den er underdimensioneret.

Men i stedet for at lave denne helt indlysende opgørelse har syns- og skønsmanden begivet sig ud i en større søforklaring for at nå frem til, at varmepumpen kunne dække varmetabet.
De 2 isoleringsarbejder, som han lige har beregnet i kW har han slet ikke oplyst i syns- og skønserklæringerne.
Og da han endelig, under sin afhjemling i Landsretten, oplyser størrelsen på disse 2 isoleringsarbejder, så oplyser han dem som energibesparelser, der kræver en investering med en tilbagebetalingstid på mellem 30 og 35 år.
Selv om man måske vidste, hvordan dette skulle regnes tilbage til de oprindelige kW, så er det umuligt, da der indgår flere variabler, som syns- og skønsmanden ikke har oplyst.
For at regne tilbage skal man kende den anvendte elpris, den anvendte COP faktor samt renten og skatteværdien af rentefradraget, hvis der overhovedet er regnet med renter.
Normalt regner branchen ikke med renter, men det vidste jeg ikke på det tidspunkt.

Syns- og skønsmanden oplyser på intet tidspunkt varmepumpens ydelse.

Bedrageri er strafbart efter straffelovens § 279

§ 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

Snydt

Jeg har på de foregående sider bevist, at jeg er blevet snydt af syns- og skønsmanden, der i skønneste samarbejde med modparten og hans advokater, er lykkedes med at overbevise både Byret og Landsret om at varmepumpen kan klare opvarmningen af mit hus.

Og bedraget

I det følgende vil jeg forklare, hvorfor der ikke blot er tale om snyd, men også om et sindrigt anlagt bedrageri, der har krævet stor erfaring udi denne kunst.
Hele forløbet bærer præg af, at både syns- og skønsmand og modpartens advokater tidligere har gennemført lignende bedragerier.
Bedraget er bygget op af lige dele manipulerende spørgetema, manipulerende besvarelse, vildledende erklæringer, bevidste fejlberegninger samt det man bedst kan betegne som et juridisk tre kop trick og endelig krydret med at stryge hunden med hårene for til sidst at give den et drag over nakken.

Det juridiske tre kop trick

Kender du et 3 kop trick?
Ellers kig lige denne YouTube video med Al Schneiders tre kop trick, som opvarmning til det juridiske tre kop trick.

Det helt centrale element i bedraget er det juridiske tre kop trick.
Tricket består i, at der bliver svaret ud fra skjulte forudsætninger i stedet for de oplyste forudsætninger.
Til allersidst nedsætter syns- og skønsmanden elforbruget med mellem 23,5% og 29,5%.
Lidt á la den store bold, der pludselig dukker op til allersidst i Al Schneiders tre kop trick.
Det er prikken over i’et, der fuldender tricket.

Sagens helt afgørende spørgsmål er spørgsmål E

Først stryges hunden med hårene

1. Syn og skøn

For helt, at få den rette forståelse af bedraget bemærkes det, at syns- og skønsmanden i 1. syns- og skønserklæring i både spørgsmålene 12 og 13 har erklæret, at varmepumpen skal være på 15 kW for at dække et dimensionerende varmetab på ca. 13 kW EFTER de aftalte loftsisoleringer er fratrukket.
Dette svarer til, at varmepumpen skal have en effekt, der er godt 15% større end det dimensionerende varmetab ((15 - 13) * 100 / 13).

Som nævnt under "Syn og skøn", så svarer det til, at den leverede varmepumpe er over 45% underdimensioneret.

Samtidig erklærer syns- og skønsmanden i 1. syns- og skønserklæring, at elforbruget skønnes til at være 17.000 kWh for en korrekt dimensioneret varmepumpe til varmetabet EFTER loftsisoleringer er fratrukket.
Dette svarer til et energiforbrug på mellem 44.200 kWh og 56.100 kWh afhængig af, hvilken COP faktor man regner med.

Den leverede varmepumpe har en ydelse:
    på 8 kW ved en udetemperatur på 2° og en fremløbstemperatur på 35°
    på 7,7 kW ved en udetemperatur på 2° og en fremløbstemperatur på 50°

Da mit hus stadig har 4 radiatorer og 4 gamle varmekrævende gulvkredse er en fremløbstemperatur på 35° ikke høj nok.
Det er derfor fremløbstemperaturen på 50° og dermed ydelsen på 7,7 kW, der skal anvendes ved vurderingen af, om varmepumpen er korrekt dimensioneret.

Altså skal eventuelle ekstraordinære isoleringstiltag nedsætte varmetabet med 7,3 kW (15 kW - 7,7 kW), for at varmepumpen kan erklæres som korrekt dimensioneret.
Alternativt skal VarmePumpeOrdningens opgørelsesmetode slække kraftigt på kravet til varmepumpens ydelse.

 

Alt i alt en meget klar erklæring om, at den leverede varmepumpe er kraftigt underdimensioneret og at det umuligt kan lade sig gøre at isolere sig ud af problemet.

Men, men, men

Det skal senere vise sig, at alt dette blot skulle aflede opmærksomheden fra, at syns- og skønsmanden har skønnet varmetabet meget lavt til 15,3 kW i stedet for de 18 kW, som svarer til det oplyste gasforbrug på 2.800 m³ ifølge syns- og skønsmandens egen erklæring i 2. syns- og skønserklæring.

Og så får den et drag over nakken

Spørgsmål E ordret fra syns- og skønserklæringer stillet af modparten.

Spørgsmål E er stillet af modparten (Læs sælgeren)
Spørgsmål E.

Med henvisning til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 8, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvorvidt varmepumpen er korrekt dimensioneret, baseret på besvarelsen af spørgsmål B og spørgsmål C, samt under forudsætning af at loftet, hvor varmepumpen er installeret, efterisoleres med en 600 mm isolering på loftet over stuen og 400 mm på loftet over ejendommens soveværelser og ejendommens hulmure isoleres.

Svar:

I spørgsmålet her indgår isolering af hulmure, der ikke var med i spørgsmål 8.

Isoleres hulmure og tages der højde for det ekstra varmeforbrug fra kælderdæk ilagt varmeslanger, kan varmepumpen betegnes som korrekt dimensioneret.

Omskrevet lyder spørgsmålet:

Under henvisning til:

  • At varmetabet er beregnet til 15,3 kW før de aftalte loftsisoleringer og til ca. 13 kW efter de aftalte loftsisoleringer. Altså en energibesparelse på ca. 2,3 kW ved loftsisolering. (spørgsmål 8)

Bedes syns- og skønsmanden vurdere om varmepumpen ER korrekt dimensioneret.

Under hensyntagen til:

  • At varmepumpens ydelse er oplyst til 8 kW ved en fremløbstemperatur på 35° (spørgsmål B)
  • At varmetabet er beregnet til 18 kW før de aftalte loftsisoleringer ud fra et gasforbrug på 2.800 m³ (spørgsmål C)
  • Loftsisolering (allerede indregnet i spørgsmål 8)
  • Hulmursisolering (spørgsmål E)

Omskrevet svarer Syns- og skønsmanden:

Trods modpartens (Læs sælgerens) direkte opfordring til, at tage udgangspunkt i varmetabet på 18 kW beregnet ud fra det til sælgeren oplyste gasforbrug på 2.800 m³, henholder jeg mig til min ”kunstneriske frihed” som syns- og skønsmand og fastholder, at udgangspunktet skal være de 15,3 kW, som jeg har beregnet ud fra en gennemgang af ejendommen.

Jeg har fratrukket den energibesparelse ved hulmursisolering, der indgår i spørgsmålet.

Herudover har jeg også valgt, at tage højde for det ekstra varmeforbrug fra kælderdæk ilagt varmeslanger, selvom dette ikke indgår i spørgsmålet.

Endelig har jeg også valgt, at indregne energibesparelsen ved Genvex anlægget, selvom denne heller ikke indgår i spørgsmålet.

I øvrigt har jeg anvendt VarmePumpeOrdningens opgørelsesmetode i stedet for den opgørelsesmetode, som jeg anvendte ved 1. syn og skøn.

Og endelig har jeg taget hensyn til, at jeg har nedsat elforbruget fra 1. syn og skøn med mellem 23,5% og 29,5% fra 17.000 kWh til mellem 12.000 og 13.000 kWh.

Når jeg tager hensyn til alle disse ekstra parametre vurderer jeg, at varmepumpen KAN erklæres for korrekt dimensioneret.
Godt nok kun lige med nød og næppe, som jeg nævnte under min afhjemling i Landsretten.

Forklaring

Bemærk, at syns- og skønsmanden bringer hele 4 nye bolde i spil.

  • En lille bold med energibesparelse ved Genvex anlæg.
  • En lille bold med energibesparelse ved kælderdæksisolering.
  • En noget større bold med VarmePumpeOrdningens opgørelsesmetode.
  • Og sluttelig en stor bold á la Al Schneiders store bold sidst i hans tre kop trick – nemlig en nedsættelse af elforbruget for en korrekt dimensioneret varmepumpe på mellem hele 23,5% og 29,5%.

Den første bold:

Genvex anlægget kan nogenlunde undskyldes, men den har den hage, at denne energibesparelse burde være indregnet allerede i første syn og skøn, da syns- og skønsmanden blev bedt om at vurdere varmetabet før loftsisoleringer. Genvex anlægget var allerede installeret på dette tidspunkt og burde derfor også være indregnet i varmetabet før loftsisoleringer.

Den anden bold:

Kælderdæksisoleringen dækker han lidt til ved at sige, at han ”tager højde for det ekstra varmeforbrug fra kælderdæk ilagt varmeslanger”.
Men i både Byretten og Landsretten kalder han den for kælderdæksisolering.
    Syns- og skønsmanden er aldrig af nogen af parterne blevet bedt om at indregne denne energibesparelse.

Hvorfor bringe disse 2 bolde i spil?

Det eneste sted, der er nævnt noget, der kunne bringe tankerne hen på disse energibesparelser er i spørgsmål PP.

  • At sagsøger har oplyst et hidtidigt forbrug med ældre gasfyr til 2.800 m³ gas årligt
  • At ejendommen er oplyst "meget velisoleret", herunder for så vidt angår ydermure
  • At det er oplyst, at loftsetagen ville blive efterisoleret med 600 mm rockwool
  • At der ikke var gulvvarme i etageadskillelsen til kælder
  • At kælderen var og skulle forblive uopvarmet
  • At der ville blive installeret et Genvex-anlæg

Modparten afgav selv tilbud på og installerede også selv gulvvarme i etageadskillelsen til kælder og derfor kan han ikke hævde ukendskab til denne.
Der blev IKKE aftalt kælderdæksisolering i forbindelse med købet.

Modparten afgav selv tilbud på og installerede også selv Genvex anlæg og dette var installeret inden 1. syn og skøn og derfor burde denne energibesparelse også være indregnet i varmetabet før loftsisoleringer.

”Sjovt nok” har syns- og skønsmanden også her ignoreret, at spørgsmålet skulle besvares ud fra det oplyste gasforbrug på 2.800 m³, som han selv har omregnet til et varmetab på 18 kW.

Hele spørgsmålet forsøgte jeg at få afvist til syn og skøn, fordi alle forudsætningerne var enten direkte forkerte eller misvisende.

Syns- og skønsmanden har altså plukket lige de forudsætninger, der kunne bruges til, at erklære varmepumpen som korrekt dimensioneret og ignoreret de resterende forudsætninger.

Den tredje bold:

VarmePumpeOrdningens opgørelsesmetode kan jeg som sådan ikke afvise, hvis det er den, der er normen.

Men syns- og skønsmanden nævnte ikke dette i sin begrundelse og lod alle blive i troen om, at varmepumpen havde en maksimal effekt på 8 kW ved en fremløbstemperatur på 35° og en udetemperatur på 2°.

Og under 1. syn og skøn erklærede han både i spørgsmål 12 og 13, at varmepumpen skulle dimensioneres med en overkapacitet på 15% i forhold til det dimensionerende varmetab for at kunne erklæres som korrekt dimensioneret.

Med VarmePumpeOrdningens opgørelsesmetode kan den åbenbart klare et varmetab, der er væsentligt større end de 8 kW, der er oplyst som maksimal effekt.

Men syns- og skønsmanden fandt ikke anledning til at gøre opmærksom på en så væsentlig ændring i kravet til varmepumpen, endsige gøre opmærksom på, at han havde brugt VarmePumpeOrdningens opgørelsesmetode.

Den fjerde bold:

Denne kæmpestore bold blev først bragt i spil under syns- og skønsmandens afhjemling i Landsretten ifølge referatet.

Med denne indikerer syns- og skønsmanden, at han har nedsat - ikke blot elforbruget, men også det bagvedliggende varmetab med mellem 23,5% og 29,5% og derfor kan varmepumpen erklæres som korrekt dimensioneret.

Det skal siges, at jeg IKKE hørte syns- og skønsmanden referere til denne nedsættelse som led i hans begrundelse – han sagde blot ”men mine beregninger viser altså, at varmepumpen kan klare opvarmningen – godt nok kun lige med nød og næppe”.
Altså har Landsretten efterfølgende haft kontakt til syns- og skønsmanden, hvor han har henvist til denne begrundelse fra spørgsmål F.
Modpartens advokat havde i Byretten erklæret spørgsmål F som irrelevant for sagen, for at aflede min opmærksomhed fra dette spørgsmål.

Men kun en afspilning af lydoptagelsen fra retsmødet kan afsløre dette.
Og min advokat mente godt nok at have hørt det.

Lad os tage et ekstra kig på denne kæmpestore bold

Det viser sig, at den kæmpestore bold ikke kan tåle et nærmere eftersyn.

Syns- og skønsmanden nedsætter elforbruget fra spørgsmål 9 med mellem 23,5% og 29,5% fra 17.000 kWh til mellem 12.000 og 13.000 kWh og indikerer hermed, at det bagvedliggende varmetab er nedsat tilsvarende.
Men middelværdien på 12.500 kWh giver et varmetab på 13,623 kW, som det fremgår af "Omregning af elforbrug på 12.500 kWh til energiforbrug i kW".
Altså erklærer syns- og skønsmanden faktisk, at varmepumpen skal være på 13,623 kW for at dække varmetabet på ca. 13 kW.
Og altså erklærer han faktisk, at varmepumpen skal have en effekt, der er 4,8% større end det dimensionerende varmetab.

Dette står i klar modstrid til, at syns- og skønsmanden, for at kunne erklære varmepumpen som korrekt dimensioneret, må have inddraget spørgsmål NN, hvor han erklærer, at VarmePumpeOrdningens opgørelsesmetode skal bruges og at varmepumpen ifølge denne kan klare et dimensionerende varmetab, der er knap 50% højere end varmepumpens specifikationer ((11,537 kW - 7,7 kW) * 100 / 7,7 kW) til trods for, at den faktisk "kun" kan klare et dimensionerende varmetab, der er knap 30% højere end varmepumpens specifikationer ((9,998 kW - 7,7 kW) * 100 / 7,7 kW).

Ifølge referatet fra Landsretten, så skulle syns- og skønsmanden under sin afhjemling have udtalt, at konklusionen i spørgsmål E var baseret på besvarelsen af spørgsmål F.
Jeg vil gerne høre den skjulte lydoptagelse af retssagen, som jeg er overbevist om, at Landsretten foretager i enhver sag.
Jeg er fuldstændig sikker på, at jeg ikke hørte syns- og skønsmanden udtale dette og jeg var ekstremt opmærksom under hans afhjemling.

Hvorom alting er, så konkluderer syns- og skønsmanden i spørgsmål F, at det korrekte elforbrug skulle være 12.000 til 13.000 kWh.
Hvordan han er kommet frem til dette ud fra det stillede spørgsmål har været mig en gåde.
Først nu ser jeg, at heller ikke spørgsmål F er besvaret på baggrund af det stillede spørgsmål, men henviser til elforbruget på 17.000 kWh, som er besvarelsen af spørgsmål 9.
Syns- og skønsmanden erklærer, at de tidligere beregninger har været fejlbehæftede og antyder herved, at de har været mellem 23,5% og 29,5% for høje.
Når man trækker mellem 23,5% og 29,5% fra det bagvedliggende varmetab, så kan varmepumpen klare varmetabet under hensyntagen til såvel de aftalte, som de ekstraordinære IKKE aftalte isoleringsarbejder samt energibesparelsen ved Genvex anlægget.
Hagen ved denne forklaring er, at selv det laveste skøn i spørgsmål F på 12.000 kWh i elforbrug med den korrekte COP faktor på 2,6 giver et varmetab på godt 13 kW – altså en anelse højere end det varmetab, som spørgsmål 8 erklærer.
Altså er der altså IKKE tale om en reel nedsættelse af det bag spørgsmål 9 liggende varmetab.

Og hvordan hænger det så lige sammen?

Det viser sig, at syns- og skønsmandens såkaldte "gennemgang af de tidligere beregninger" i spørgsmål F, ikke dækker over en nedsættelse af det bagvedliggende varmetab.

Nej - det viser sig, at beregningen af elforbruget på 17.000 kWh ud fra en varmepumpe på 15 kW er væsentligt fejlagtig.
Som det fremgår af "Omregning af effekt på 15 kW til elforbrug i kWh", så skulle elforbruget være beregnet til 13.655 kWh.

Yderligere må syns- og skønsmanden have taget en ny opgørelsesmetode i brug - uden at nævne et ord om det - da varmepumpens effekt nu pludselig kun skal være knap 5% større end det dimensionerende varmetab mod de 15% han regnede med under 1. syn og skøn.

Disse 2 fejl er faktisk de eneste fejl, der kan findes i syns- og skønserklæringerne lige bortset fra de 2 svar, der fejlagtigt erklærer varmepumpen som korrekt dimensioneret.
Altså har syns- og skønsmanden med henvisning til en regnefejl og en skønsfejl fejlagtigt rettet det bagvedliggende varmetab ned med mellem 23,5% og 29,5%.

Det faktum, at disse fejl er lavet allerede i 1. syns- og skønserklæring og at netop disse fejl bliver brugt i 2. syns- og skønserklæring samt i Landsretten til, at foregive en nedsættelse af det bagvedliggende varmetab, viser klart, at der er tale om et veltilrettelagt bedrageri.
Især taget i betragtning, at modpartens advokat i Byretten erklærede spørgsmål F som irrelevant for sagen for at aflede min opmærksomhed fra dette.

Hvis syns- og skønsmanden vil hævde, at han da sandelig ikke har forsøgt at foregive en nedsættelse af det bagvedliggende varmetab, men kun har gjort opmærksom på de eneste 2 regnefejl i syns- og skønserklæringerne, så må jeg spørge, hvorfor det var så vigtigt at fremhæve disse 2 "ubetydelige" regnefejl under hans afhjemling i Landsretten under gennemgangen af begrundelsen for, at han kunne erklære varmepumpen som korrekt dimensioneret.
Hvis der blot er tale om rettelse af fejlene, så har de jo ingen betydning for syns- og skønsmandens konklusioner i spørgsmål F og dermed var der ingen grund til at fremhæve fejlrettelsen under afhjemlingen i Landsretten.

Denne kæde, hvor spørgsmål E IKKE er besvaret ud fra de stillede forudsætninger, men ud fra besvarelserne af adskillige andre spørgsmål - heriblandt spørgsmål F, der HELLER IKKE er besvaret ud fra de stillede forudsætninger - er du med?, men ud fra besvarelsen af spørgsmål 9, der igen er besvaret ud fra besvarelsen af spørgsmålene 12 og 13 - er du stadig med?, der igen er besvaret ud fra besvarelsen af spørgsmål 8, der igen er besvaret ud fra besvarelsen af spørgsmål 6 under hensyntagen til de aftalte loftsisoleringer.
En sådan kæde gør, at man mister orienteringen - især, når man ikke bliver gjort opmærksom på sammenhængen.
Der gik en rum tid før det gik op for mig, at det nedsatte elforbrug omhandlede varmetabet EFTER loftsisoleringer og ikke FØR loftsisoleringer.
En af grundene til dette var, at alle disse spørgsmål virkede irrelevante for sagens afgørelse og jeg havde derfor ikke givet dem den nødvendige opmærksomhed.
Og der gik endnu længere tid før jeg opdagede, at det var en regnefejl i besvarelsen af spørgsmål 9, der var hovedårsagen til nedsættelsen af elforbruget og altså IKKE havde noget som helst med det bagvedliggende varmetab at gøre.
Og meget sent gik det op for mig, at en omregning af elforbruget på det laveste elforbrug på 12.000 kWh faktisk resulterede i et varmetab, der var en halv kW HØJERE end det oprindeligt beregnede varmetab, som syns- og skønsmanden, med sit manipulerende svar, havde givet indtryk af, at have nedsat med knap 30%,
Hele denne konstruktion af manipulerende spørgetema og ligeså manipulerende besvarelser med baggrund i andre forudsætninger end der er henvist til kan bedst betegnes som et juridisk 3 kop trick.

Helt klart bedrageri

Det er syns- og skønsmandens opgave og pligt, at bringe klarhed over sagens kendsgerninger.
I stedet har syns- og skønsmanden tilsyneladende allieret sig med modparten og hans advokater i et bravt forsøg på at sløre sagens kendsgerninger.
Som allerede beskrevet under ”Afgørelsens time” og ”2. Syn og skøn”, så er syns- og skønsmandens besvarelser ligeså manipulerende som modpartens spørgetema.
Syns- og skønsmandens beregninger hænger overhovedet ikke sammen og de er fuldstændig uigennemskuelige.
Beregninger og konklusioner tager udgangspunkt i helt andre spørgsmål end der er forudsat i spørgsmålene.

Der er en række punkter, der klart indikerer, at der er tale om et veltilrettelagt bedrageri.

Den første syns- og skønserklæring gik klart modparten imod ved, at erklære varmepumpen for over 45% underdimensioneret. En underdimensionering det var umuligt at isolere sig ud af.

Til trods for dette valgte modparten allerede inden for en måned at anlægge sag imod mig – mod alle odds.
Dette viser klart, at modparten havde noget i ærmet, der overbeviste ham om, at sagen kunne vindes.

I Byretten erklærer modpartens advokat, at spørgsmål F var irrelevant for sagen – netop det spørgsmål, som senere skulle vise sig at være det altafgørende for sagen.
Dette gjorde han sandsynligvis for at aflede min opmærksomhed fra dette spørgsmål.
I Landsretten var alle også enige om, at det var spørgsmål E, der var det altafgørende for sagen idet det var dette, der erklærede, at varmepumpen kunne erklæres som korrekt dimensioneret.

I Landsretten hiver syns- og skønsmanden netop spørgsmål F frem som den altafgørende begrundelse for, at kunne erklære varmepumpen som korrekt dimensioneret.

Det er umiddelbart helt uforståeligt, at syns- og skønsmanden, der er udpeget af DTI åbenbart ikke kendte til VarmePumpeOrdningens opgørelsesmetode når VarmePumpeOrdningen er udviklet og administreret af netop DTI.
Se Faktura Teknologisk Institut.
Det kan kun anses for endnu et forsøg på at skjule oplysninger for mig.
Havde syns- og skønsmanden brugt VarmePumpeOrdningens opgørelsesmetode ved 1. syn- og skøn, ville jeg have haft mulighed for at stille kritiske spørgsmål til denne opgørelsesmetode.
I stedet lader syns- og skønsmanden som han ikke kendte VarmePumpeOrdningens opgørelsesmetode ved 1. syn- og skøn og skjuler herved afgørende oplysninger for mig.

De regnefejl, der muliggjorde den fiktive nedsættelse af varmetabet, var indarbejdet allerede i 1. syn og skøn.
Uden disse regnefejl havde syns- og skønsmanden ingen anledning til at foregøgle en nedsættelse af varmetabet og han ville dermed ikke kunne have erklæret, at varmepumpen var korrekt dimensioneret.
Det tog over 5 måneder - mod den lovede ene måned, at udarbejde 1. syns- og skønserklæring.
Det tog under en måned for modparten at beslutte, at anlægge sag mod alle odds.

Endnu et bevis for, at jeg er blevet snydt og bedraget er, at syns- og skønsmanden ikke har oplyst hverken det endelige dimensionerende varmetab eller varmepumpens maksimale ydelse.
Hvis beregningerne havde vist, at varmepumpen var kunne klare opvarmningen, så er jeg rimelig overbevist om, at alle tallene ville være fremlagt, så ingen kunne være i tvivl.

Under hensyntagen til, at det oplyste gasforbrug på 2.800 m³ i henhold til syns- og skønsmandens egen erklæring ved 2. syn og skøn, svarer til et varmetab på 18 kW, er det meget påfaldende, at syns- og skønsmanden med udgangspunkt i det hele 2,7 kW lavere varmetab på 15,3 kW kan erklære, at den leverede varmepumpe lige netop og kun lige med nød og næppe kan klare varmetabet.

Efter at jeg havde tabt sagen i Landsretten fik jeg Energitjenesten til at gennemgå huset.
Energitjenesten nåede frem til et varmetab på 17,8 kW og jeg må formode, at de har brugt samme beregningsmetoder som syns- og skønsmanden burde have anvendt.

Set i det berømte bakspejls lysende klare skær virker det også temmelig påfaldende, at syns- og skønsmanden tilsyneladende bruger 15% meget.
Ud fra det oplyste gasforbrug beregnes et varmetab på 18 kW.
Disse 18 kW - 15% = 15,3 kW, som er det varmetab syns- og skønsmanden "beregner" sig frem til ved en gennemgang af huset.
Disse 15,3 kW - 15% = ca. 13 kW, som er det varmetab syns- og skønsmanden "beregner" sig frem til efter de aftalte loftsisoleringer.
Disse ca. 13 kW + 15% = ca. 15 kW, som er størrelsen på den krævede varmepumpe, som syns- og skønsmanden "beregner" sig frem til, for at dække varmetabet.
Disse ca. 15 kW - (2 * 15%) = ca. 10,5 kW, som er det varmetab, som syns- og skønsmanden med det juridiske tre kop trick illuderer varmetabet nedsat til.
Disse ca. 10,5 kW er stadig en anelse højere end det varmetab på 9,998 kW, som er det maksimale varmetab varmepumpen kan dække under danske klimaforhold i henhold til VarmePumpeOrdningen.
Men det skal man jo være ekspert for at regne efter, så det går nok.
Som syns- og skønsmanden, med et stort smil på, sagde i Landsretten - "varmepumpen kan dække varmetabet - dog kun lige med nød og næppe".
Tilfældigt?
Prøv selv at regne lidt på det i Eksempel 5 under uddybende forklaring.

Sammenholdt indikerer disse fakta, at hele bedraget blev nøje planlagt allerede i forbindelse med 1. syn og skøn.  

Bedrageri er strafbart efter straffelovens § 279

§ 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

Hvis ikke syns- og skønsmanden allerede i 1. syns- og skønserklæring "tilfældigvis" havde regnet sig frem til et varmetab på 15,3 kW (et varmetab der var hele 2,7 kW lavere end det oplyste gasforbrug indikerer), kunne han ikke have erklæret, at den leverede varmepumpe - lige med nød og næppe - kunne klare varmetabet.

Hvis ikke syns- og skønsmanden "tilfældigvis" havde lavet en regnefejl og en skønsfejl allerede i 1. syns- og skønserklæring, havde modpartens advokat ikke haft nogen begrundelse for at stille spørgsmål til elforbruget i spørgsmål F.

Og hvis ikke modpartens advokat havde stillet spørgsmål til elforbruget i spørgsmål F ville syns- og skønsmanden ikke have haft anledning til at korrigere sin beregning af elforbruget og dermed give en illusion af, at have nedsat varmetabet med 30%.

Og hvis ikke syns- og skønsmanden havde givet en illusion af, at have nedsat varmetabet med 30% ville dommerne ikke have haft begrundelse for at godtage syns- og skønsmandens udtalelse "mine beregninger viser altså, at varmepumpen kan klare opvarmningen - godt nok kun lige med nød og næppe".

Dommerne havde allerede stillet et stort spørgsmålstegn ved, hvordan nogle små ekstraisoleringer kunne nedsætte varmetabet med 5 kW, når den formodentlig mere effektive loftsisolering kun kunne nedsætte varmetabet med 2,3 kW.
Og så havde dommerne oven i købet overset, at varmetabet skulle nedsættes med 7 kW (ikke kun 5 kW), da varmepumpen jo ifølge 1. syn og skøn skulle være på 15 kW for at dække varmetabet på ca. 13 kW.

Besvarelsen af spørgsmål F har på ingen måde taget udgangspunkt i forudsætningen om mit elforbrug på 16.000 kWh, som i øvrigt kun gik til at opvarme 2 tredjedele af huset, da der endnu ikke var installeret gulvvarme i stue og entré.

Hvis elforbruget på 16.000 kWh var blevet omregnet til energiforbrug i normalåret (uden at tage hensyn til, at det kun gik til opvarmning af 2 tredjedele af huset), så skulle elforbruget sættes kraftigt op fra de 17.000 kWh til 20.483 kWh i stedet for, at blive sat ned til mellem 12.000 og 13.000 kWh.
Prøv selv at omregne her: Energiberegner
(Elforbrug for 1 beboer på 16.000 kWh i kalenderåret 2008 omregnet til elforbrug for 4 beboere i normalåret.)
Dette skyldes, at varmepumpen ikke engang lever op til sine specifikationer, da den ikke er installeret med de originale ind- og udblæsningsslanger, hvilket syns- og skønsmanden "tilfældigvis" overså.
Og ifølge min egen advokat måtte jeg ikke stille spørgsmål om dette til syn og skøn, da det ville blive opfattet som et ledende spørgsmål.

Besvarelsen af spørgsmål F er udelukkende blevet brugt som anledning til, at nedsætte elforbruget fra spørgsmål 9 for derved, at give indtryk af at have nedsat det bagvedliggende varmetab med 30%. Vel at mærke uden at forklare, at nedsættelsen skyldtes en regnefejl og en skønsfejl.

Jeg anklager

Jeg anklager syns- og skønsmanden for, i skønt samarbejde med modpartens advokater, at have begået særligt groft bedrageri, som er udført under særligt grove omstændigheder.

Syns- og skønsmanden har ved sin handling skaffet modparten den vinding, at han uberettiget har vundet sagen.

Syns- og skønsmanden har bevidst draget en forkert konklusion og har sløret baggrunden for denne ved enten at anvende usammenlignelige størrelser eller slet ikke oplyst størrelserne på energibesparelserne i syns- og skønserklæringerne.
Først i Landsretten bliver størrelserne på energibesparelserne oplyst og da i en så usammenlignelig størrelse som tilbagebetalingstid på investeringen.
Man skal være energikonsulent for at kunne beregne energibesparelsen i kW ud fra denne tilbagebetalingstid.
Jeg har derfor ikke haft en kinamands chance for at efterkontrollere syns- og skønsmandens beregninger og konklusioner.

Ved uberettiget at tabe sagen har jeg lidt et meget stort formuetab.

Relevante spørgsmål

Her vises de relevante spørgsmål fra henholdsvis syns- og skønserklæringer og referater fra Byret og Landsret.

1. Syn og skøn

 BemærkningGas m³Effekt kWEnergi kWhElforbrug kWh
Spørgsmål 2Varmepumpens ydelse 8,000  
Spørgsmål 6Varmetab i nuværende tilstand 15,300  
Spørgsmål 8Varmetab EFTER aftalt isolering af lofter 13,000  
Spørgsmål 9Skønnet elforbrug varme og varmt vand EFTER aftalt isolering af lofter   17.000
Spørgsmål 12Korrekt dimensioneret varmepumpe EFTER aftalt isolering af lofter 15,000  
Spørgsmål 13Korrekt dimensioneret varmepumpe EFTER aftalt isolering af lofter 15,000  

Øvrige relevante spørgsmål

 Bemærkning
Spørgsmål 7Ydervæggenes isoleringsevne betegnes som sædvanlige

2. Syn og skøn

 BemærkningGas m³Effekt kWEnergi kWhElforbrug kWh
Spørgsmål AVarmepumpens ydelse 8,000  
Spørgsmål BVarmepumpens ydelse 8,000  
Spørgsmål CVarmetab beregnet ud fra faktisk forbrug kalenderåret 20082.80018,000  
Spørgsmål FSkønnet elforbrug varme og varmt vand EFTER aftalt isolering af lofter
Laveste skøn
   12.000
Spørgsmål FSkønnet elforbrug varme og varmt vand EFTER aftalt isolering af lofter
Højeste skøn
   13.000
Spørgsmål FSkønnet elforbrug varme og varmt vand EFTER aftalt isolering af lofter
Middel skøn
   12.500
Spørgsmål KKEnergibesparelse Genvex
Laveste skøn
  1.500 
Spørgsmål KKEnergibesparelse Genvex
Højeste skøn
  2.000 
Spørgsmål KKEnergibesparelse Genvex
Middel skøn
  1.750 

Øvrige relevante spørgsmål

 Bemærkning
Spørgsmål 24Erklærer, at det er fagligt forsvarligt at isolere den inderste hulmur.
Under afhjemling i Byretten tilføjede syns- og skønsmanden, at det var under forudsætning af etablering af fuld klimaskærm.
Spørgsmål DErklærer, at ejendommens varmetab er beregnet ud fra DS 418.
Fastslår, at alle delberegninger kan udledes af beregningskernen.
Spørgsmål EErklærer, at varmepumpen KAN betegnes som korrekt dimensioneret ud fra den, af syns- og skønsmanden selv medtagne ekstra forudsætning, at kælderdækket isoleres.
Syns- og skønsmanden blev bedt om at oplyse, om varmepumpen ER korrekt dimensioneret.
Spørgsmål CCErklærer, at alle hulmure var dækket korrekt af foroven lige med undtagelse af nogle meter over sydmur i stuen.
Spørgsmål EEErklærer, at modpartens påstande om skorstenseffekt ikke er begrundet.
Spørgsmål MMErklærer, at "VarmePumpeOrdningen" er udarbejdet og administreret af Teknologisk Institut.
Spørgsmål NNErklærer, at dimensioneringskrav anført i "VarmePumpeOrdningen" er gældende norm.
Spørgsmål PPErklærer, at varmepumpen er dimensioneret korrekt ud fra nogle forudsætninger, som jeg på ingen måde kan være enig i, og som jeg forsøgte at få Byretten til at afvise, da disse var direkte forkerte og vildledende.

Byretsreferat

Parternes synspunkter
Modpartens advokat
side 5
Samt
Skønsmand Calle Vestergaards forklaring
side 2

 Bemærkning
Spørgsmål FSkønsmandens konklusioner i dette spørgsmål ses ikke længere at have relevans for sagen, henset til besvarelsen af spørgsmål E
  
 Ved den fornødne isolering ved kælder og loft er varmeanlægget dimensioneret passende til ejendommen

Landsretsreferat

Forklaringer
Syns- og skønsmand Kalle Vestergaard
side 4

 Bemærkning
 Det er ikke tilstrækkeligt at isolere på loftet og ved vinduespartierne.
 Det er alle hulmure, der skal isoleres, for at det bliver tilstrækkeligt.
 Isolering af kælderdækket betyder dog ikke så meget.
 De 12.000 - 13.000 kWh nævnt i svaret på spørgsmål F som det forventede forbrug er det korrekt beregnede tal, ikke de 17.000 kWh omtalt i svaret på spørgsmål 9.
 Det er baseret på en gennemgang af bygningen, ikke tidligere års forbrug.
 Hulmursisolering vil nok koste ca. 15000 eksklusive moms, mens isolering af kælderdæk nok vil koste ca. 8.000 eksklusive moms.
 En isolering af denne art ville være på kanten af, hvad man vil anbefale, da tilbagebetalingstiden vil være 30-35 år.

Heraf kan de påtvungne IKKE aftalte energibesparelser uddrages

 BemærkningGas m³Effekt kWEnergi kWhElforbrug kWh
 Energibesparelse hulmursisolering
Hulmursisolering vil nok koste ca. 15000 eksklusive moms
Tilbagebetalingstiden vil være 30-35 år
18.750 kr. inklusive moms
Tilbagebetalingstid 32,5 år
 0,431  
 Energibesparelse kælderdæksisolering
Isolering af kælderdæk nok vil koste ca. 8.000 eksklusive moms
Tilbagebetalingstiden vil være 30-35 år
10.000 kr. inklusive moms
Tilbagebetalingstid 32,5 år
 0,229  

Dimensionerende varmetab

Det dimensionerende varmetab kan herefter opgøres således:

 BemærkningEffekt kWEffekt kW
Varmetab nuværende standSpørgsmål 6 15,300
- Aftalte loftsisoleringer 2,3002,300
Varmetab efter aftalte loftsisoleringerSpørgsmål 8 13,000
- Energibesparelse ved Genvex (*1Spørgsmål KK0,8030,803
Varmetab efter Genvex  12,197
Ikke aftalt hulmursisolering (*2Spørgsmål E0,431 
Ikke aftalt isolering af kælderdæk (*2Spørgsmål E0,229 
- Ikke aftalte isoleringer i alt 0,6600,660
Varmetab ved korrekt dimensionering  11,537
(*1 Er i besvarelsen oplyst som mellem 1.500 og 2.000 kWh.
        Her er brugt middelværdien på 1.750 kWh for energibesparelsen.
(*2 Blev først oplyst under syns- og skønsmandens afhjemling i Landsretten.
        Her blev det hverken oplyst som kW, energibesparelse i kWh eller elforbrug i kWh.
            Derimod blev det oplyst som, at omkostningen ville have en tilbagebetalingstid på mellem 30 og 40 år.
            Dette er i referatet fra Landsretten rettet til 30 til 35 år.
        Her er brugt middelværdien for løbetiden på 32,5 år samt en elpris på 1,60 kr.

Og ja – det havde været noget lettere, at overskue, hvis syns- og skønsmanden blot havde oplyst både varmetab, energibesparelser og ydelser i kW eller endnu bedre i både kW, energi i kWh og elforbrug i kWh.
Så havde der ikke været anledning til misforståelser, og så kunne jeg have regnet tallene efter uden besvær.

Prøv, om du kan finde hoved og hale i disse tal.
Og prøv så derefter at tilvælge alle beregninger herunder og se så, at det hele bliver meget lettere at regne videre på.


HUSK - Du kan selv regne resultaterne efter med denne lille Energiberegner

Den blå markering viser det tal, der er oplyst som grundlag for beregning i syns- og skønserklæringerne.
De grønne markeringer viser de tal, som syns- og skønserklæringerne indeholder.
De røde markeringer viser de tal, der kan beregnes ud fra de tal, som syns- og skønserklæringerne indeholder.
Hvis syns- og skønserklæringerne havde vist disse tal, så havde ingen været i tvivl om, at varmepumpen under ingen omstændigheder kunne klare varmetabet.


Næste »