Faktisk varmetab

Graddageafhængigt varmetab

Bygningens varmetab i kW er beregnet på baggrund af husets klimaskærm tillagt varmetab ved ventilation.
Bygningens klimaskærm er delt op i forskellige konstruktioner.
De enkelte konstruktioner består af forskellige materialer.
De enkelte materialer har hver deres isoleringsevne.
SBI har oversigter over næsten alle materialers isoleringsevne.

Et materiales isoleringsevne er udtrykt ved materialets lambdaværdi.
Ved hjælp af lambdaværdien for de enkelte materialer i konstruktionen beregnes konstruktionens U-værdi.
Ved hjælp af U-værdien for de enkelte konstruktioner i bygningen beregnes bygningens varmetab i kW.
Så beregnes varmetab ved ventilation.
Bygningens varmetab og varmetab ved ventilation lægges sammen til bygningens samlede varmetab i kW.
Ved hjælp af bygningens samlede varmetab i kW beregnes varmetab pr m².
    Enkelte "eksperter" ynder, at indregne varmetab til opvarmning af varmt vand i beregningen af varmetab pr m².
    Dette giver et forkert billede af varmetabet og gør det umuligt, at sammenligne varmetabet i forskellige huse.
Så beregnes varmetab til opvarmning af varmt vand.
Bygningens samlede varmetab og varmetab til opvarmning af varmt vand lægges sammen til husets samlede varmetab i kW.

Graddageuafhængigt varmetab

Varmetab i kW til opvarmning af varmt vand er opgjort efter en norm.

Husets samlede varmetab

Husets varmetab er summen af bygningens varmetab i kW og varmetab i kW til opvarmning af varmt vand.
Husets samlede varmetab betegnes som dimensionerende varmetab.

Dimensionerende varmetab opgøres i kW ved en norm indetemperatur på 20° og en norm udetemperatur på minus 12° svarende til en temperaturforskel på 32°.

Varmetab i kW er udtryk for, hvor stor en varmemængde, der i løbet af 1 time trænger igennem bygningens klimaskærm ved en temperaturforskel på 32°.

Altså er det beregnede dimensionerende varmetab i kW en fast størrelse, der IKKE er afhængig af vind og vejr.

Derimod er det energiforbrug, der skal til for at opveje varmetabet i kW, afhængig af vind og vejr.
Energiforbruget opgøres i kWh og må IKKE forveksles med elforbrug, der også opgøres i kWh.

For at beregne energiforbruget skal man bruge antallet af temperaturforskelle på 1° i løbet af et normalår.

Her kommer graddagebegrebet belejligt ind, da 1 graddag netop er udtryk for en temperaturforskel på 1°.
Har et døgn 15 graddage betyder det, at der har været en temperaturforskel på 15° i forhold til den basistemperatur, som graddagene er beregnet ud fra.
Energiforbruget beregnes ud fra summen af graddage i normalåret = antal temperaturforskelle på 1° i normalåret.

Faktisk varmebehov

Varmetabet er altså konstant, mens energiforbruget afhænger af, hvor mange graddage der regnes med.
Her kommer begrebet varmebehov ind i billedet.
Det er varmebehovet i et normalår, der skal dækkes af varmeanlægget.

Graddage bliver i Danmark beregnet ud fra en basistemperatur på 17° (I USA beregnes graddage ud fra en basistemperatur på 18°).
Varmetab bliver i Danmark beregnet ud fra en norm indetemperatur på 20°.

Altså en temperaturforskel på 3°.

Denne temperaturforskel på 3° betyder, at varmebehovet er lavere end varmetabet.
Ved norm udetemperaturen på minus 12°, er varmebehovet således kun 29 / 32 af varmetabet.

Altså kan et graddageafhængigt varmetab på 16 kW dækkes af et varmeanlæg med en konstant effekt på 14,5 kW (16 kW * 29° / 32°).

Gasfyr og oliefyr har en konstant effekt uanset udetemperatur.
Det er derfor rimeligt let, at beregne, hvor stort et varmebehov disse kan dække.

Luft til vand varmepumpers effekt varierer med udetemperaturen.
Derfor skal varmebehovet deles ud på de enkelte udetemperaturer for at beregne, hvor stort et varmebehov den kan dække.

Her kommer den timebaserede graddageoversigt ind i billedet.

Som nævnt, så lykkedes mig at finde det gamle danske DRY normalår, som var gældende da jeg købte varmepumpen.
Det er dette, der skal bruges ved dimensionering af varmepumpen, hvis man ikke vil snyde på vægtskålen.

Både Byretsdom og Landsretsdom og de dertil hørende syns- og skønserklæringer er meget uklare i mælet om, hvor stort et varmetab mit hus egentligt har.
Der er oplyst forskellige energibesparelser i nogle ret store intervaller og i nogle usammenlignelige størrelser.
Derudover kan det betvivles om nogle af disse energibesparelser ikke allerede er indregnet i det oprindelige varmetab.

Derfor har jeg opgjort mit varmetab ud fra, at alle de nævnte energibesparelser skal trækkes fra det oprindelige varmetab.
Yderligere har jeg brugt gennemsnitsværdien af de intervaller, som energibesparelserne er oplyst i.
    F.eks. en energibesparelse på 1.500 til 2.000 kWh energi er medregnet som en energibesparelse på 1.750 kWh energi.
    F.eks. en energibesparelse med en tilbagebetalingstid på 30 til 35 år er medregnet som en energibesparelse med en tilbagebetalingstid på 32,5 år.

Det mindst mulige varmetab, der kan udledes af middelværdierne for de i syns- og skønserklæringerne samt Landsretsdom oplyste energibesparelser er på 11,537 kW.

Specifikation af varmetab og varmebehov

Herunder vises specifikation af det opgjorte varmetab og det deraf følgende varmebehov.

Ved at gå i Legeland kan du ændre varmetabet og også se, hvad de forskellige opgørelsesmetoder for normalår betyder for opgørelsen af varmebehovet.

Varmetab kW

Opgørelsesmetode: Registrerede gradtimer DRY 1975-1989 17 Reguleret

Bemærk, at varmebehovet faktisk er lidt mindre, når de faktiske gradtimer bruges end når man bruger graddage omregnet til gradtimer.
Dette skyldes, at de 24 timer for en graddag ikke er delt ligeligt ud på de omkringliggende udetemperaturer og derfor giver summen af varmetabet for disse ikke samme resultat, som hvis man kun regner med graddage omregnet til gradtimer.
Det ses tydeligt ved, at der også er nogle, der ryger op i udetemperaturer, der ligger over basistemperaturen på 17°.
Men det gælder for alle udetemperaturer og dermed er det ikke kun dem over basistemperaturen på 17°, der forårsager forskydningen.
Det betyder også, at man ikke rammer eksakt det varmebehov, som man har regnet sig frem til med faktoren til omregning af kW til kWh.
Hvis der er en difference vises denne markeret med mandelfarve øverst i kolonnen med varmebehov GAF kWh.
Differencen er IKKE lagt til summerne.

"For sjov"

Nedenstående betragtninger har som sådan ingen indflydelse på dimensioneringen af varmepumpen.
Men de viser, at nogle politikere måske burde afkræve eksperterne nogle uddybende forklaringer.

Normer

Det er i Danmark vedtaget (af hvem?), at varmetab opgøres ved en norm indetemperatur på 20° og en norm udetemperatur på minus 12°.
De fleste jeg kender har mere end 20° i deres hus.
Og som det fremgår af det gamle DRY normalår, så er der altså nogle gange koldere end minus 12° i Danmark.

Eksperterne har altså opsat nogle normer for beregning af varmetab.
Disse normer er nødvendige for at lave ensartede beregninger.

Men disse normer er tilsyneladende "adopteret" af varmepumpebranchen som gældende normer grænserne for hvad et varmeanlæg til helårsopvarmning skal kunne klare.

Det er jo helt i orden, at eksperterne skal bruge nogle normer for at opgøre varmetab ensartet.
Men det er vel ikke ensbetydende med, at varmepumpebranchen kan hævde, at disse normer også skal bruges til at sætte grænserne ved dimensionering af varmepumper.
Ikke desto mindre er det hvad der er sket.
DTI og VarmePumpeOrdningen beregner energiproduktionen i forhold til disse normer og varmepumpen skal blot kunne klare opvarmningen ved minus 12°.
Så kan jeg jo bare lukke af for nogle rum når det er koldest - og det vel at mærke i en indetemperatur på kun 20°.

Norm udetemperatur

Norm udetemperatur på minus 12° er blevet "adopteret" af varmepumpebranchen som den udetemperatur, varmepumpen blot skal kunne klare inklusive brug af den indbyggede elpatron.
Altså må folket skrue ned for varmen eller helt lukke for varmen i dele af huset, når udetemperaturen kommer under de minus 12°.

Norm indetemperatur

Norm indetemperatur på 20° er blevet "adopteret" af varmepumpebranchen som den indetemperatur, varmepumpen, inklusive brug af den indbyggede elpatron, blot skal kunne varme huset op til.
Altså må folket - efter at have lukket for varmen i "unødvendige rum" - finde sig i, at sidde i det sidste rum med en indetemperatur på 20°.

Kære politikere

Mener I også, at det er helt i orden, at lade folk fryse i deres egne hjem når der er koldere end minus 12°?

Det kan godt være, at normen for indetemperatur på 20° var i orden i gamle dage.
Da havde man måske ikke ensartet opvarmning af alle rum i huset og derfor er normen for indetemperatur på 20° måske et udtryk for en gennemsnitstemperatur.
Men i disse moderne tider med automatisk styring af varmeanlæg, så er de fleste anlæg indstillet til at holde samme temperatur i alle rum.
Politikerne må derfor spørge sig selv og eksperterne om ikke det er på tide at vedtage en ny og tidssvarende norm for indetemperatur.

Med graddagebegrebet skæres yderligere 3° af varmebehovet, da man i Danmark (af hvem?) har vedtaget at graddage skal beregnes med en basistemperatur på 17°.
Begrundelsen for dette er, at installationer og mennesker afgiver varme til bygningen, der svarer til varmetabet for disse 3°.
Det var måske også i orden i gamle dage.
Men i disse moderne tider med sparepærer og andet godt, så er det øvrige energiforbrug i en almindelig bolig altså faldet betydeligt.
Politikerne må derfor spørge sig selv og eksperterne om ikke det er på tide at vedtage en ny og tidssvarende norm for beregning af graddage.

Og i disse IT tider var det måske mere rimeligt, at regne med det faktiske varmetab og så fratrække energitilskud fra øvrigt energiforbrug.

Der er også noget med solindfald, der er med til at begrunde disse normer.
Men dette kan vel også hurtigt beregnes med en PC i stedet for, at regne med generaliserede normer uanset, hvordan husstanden er indrettet.

Eksempler

Da jeg ikke har datagrundlaget for det gamle danske DRY normalår kan der ikke laves de samme detaljerede beregninger, som jeg har lavet for det nye danske DRY normalår.
Det er derfor det nye danske DRY normalår, der er brugt i nedenstående eksempler.

Eksemplerne er beregnet ud fra det mindst mulige varmetab, der kan udledes af middelværdierne for de i syns- og skønserklæringerne samt Landsretsdom oplyste energibesparelser.
Man kan selvfølgelig hævde, at alle 3 energibesparelser skal beregnes til fordel for modparten og så vil varmetabet blive lidt lavere.

Altså varmetab = 11,537 kW

Her vises det angivne varmetab omregnet til varmebehov i kWh energi for forskellige opgørelsesmetoder for normalåret.

 

Det reelle varmebehov ved den normale indetemperatur på 21° (IKKE Norm indetemperatur) er 43.681 kWh.
Det reelle varmebehov ved Norm indetemperaturen på 20° er 40.765 kWh.

Altså har normen for indetemperatur allerede barberet 2.916 kWh af varmebehovet.

Det reelle varmebehov ved basis indetemperaturen på 17° er 32.429 kWh.

Altså barberer normen for basistemperatur for graddage yderligere 8.336 kWh af varmebehovet.

Varmebehovet ved basis indetemperaturen på 17° opgøres af DTI via graddagebegrebet til 27.954 kWh.

Altså barberer DTI's opgørelsesmetode for graddage yderligere 4.475 kWh af varmebehovet.

Disse 3 rundbarberinger løber op i 15.727 kWh eller over en tredjedel af det reelle varmebehov.

Mit elforbrug lå stabilt omkring 4.000 kWh op til købet af varmepumpen.
Hvordan dette kan dække et varmetab på 15.727 kWh er mig en gåde.
Ganske vist skal der også indregnes varmeafgivelse fra 4 beboere på hele 3 Watt pr person.
Og så kommer der også tilskud fra solindstrålingen.
Men alligevel!!!

Det fremgår af Studenterrapport Energi + Hus side 31, formel 7.3, at varmeafgivelse fra personer sættes til 3 Watt pr person pr time pr m².
Der står faktisk også, at dette omfatter varmetilskud fra elektriske apparater, men det går jeg ud fra er en fejlagtig oplysning.
Jeg har godt nok også lidt svært ved, at se hvordan husets areal kan have indflydelse på min varmeafgivelse.