Rettens gang
Man har fulgt regeringens anbefalinger om, at skifte til varmepumpe.
Man har fulgt sin egen drøm om, at få gulvvarme i opholdsstuen.
Herefter sidder man og fryser i sit eget hjem, da det leverede varmeanlæg kun kan opvarme det halve af huset og så endda kun til 18°.
Og man er udsat for legionellabakterier og dermed fare for legionærsyge, da varmepumpen ikke kan holde det varme vand på de, af sundhedsstyrelsen, anbefalede MINIMUM 55°.
De rådspurgte eksperter er over en kam enige om, at den leverede varmepumpe er håbløst underdimensioneret.
Det tager en energikonsulent 3 timer at gennemgå mit hus og yderligere 3 timer at beregne husets varmetab.
I 2015 fik jeg hos Energitjenesten lavet en rapport for 3.000 kr.
Ved købet havde jeg oplyst et gasforbrug på ca. 2.800 m3 for afregningsårene maj 2005 / april 2006 og maj 2006 / april 2007.
Jeg havde også oplyst, at jeg havde suppleret med nogle få kubikmeter træ i min indbyggede pejs.
Jeg havde også oplyst, at jeg havde sparet på forbruget, da jeg i hverdagene boede i Fredericia i forbindelse med arbejde.
Jeg havde også oplyst, at jeg boede alene i huset i begge afregningsår.
For en erfaren syns- og skønsmand burde det ikke tage lang tid at beregne mit varmetab.
Hvor lang tid tager det dig, at beregne mit varmetab, hvis du kender formlerne?
Prøv selv:
1 m3 gas indeholder 11 kWh energi
2.800 m3 gas svarer dermed til et energiforbrug på 2.800 m3 * 11 kWh = 30.800 kWh
Dette skal omregnes til normalår:
Først fratrækkes energiforbrug på 935 kWh til varmt vand for 1 person
30.800 kWh – 935 kWh = 29.865 kWh
Så omregnes dette til normalår:
Maj 2005 / april 2006: 29.865 kWh / 3.103 DMI graddage * 3.175 DMI graddage i normalår = 30.558 kWh
Maj 2006 / april 2007: 29.865 kWh / 2.209 DMI graddage * 3.175 DMI graddage i normalår = 42.925 kWh
Så omregnes kWh til kW med en faktor for graddageafhængigt energiforbrug, som enhver energikonsulent har i hovedet:
2.906 DTI graddage i normalår / 32° * 24 timer = 2.179,5
Maj 2005 / april 2006: 30.558 kWh / 2.179,5 = 14,021 kW
Maj 2006 / april 2007: 42.925 kWh / 2.179,5 = 19,695 kW
Så tillægges energiforbrug på 4 * 935 kWh til varmt vand for de 4 beboere, som husets er dimensioneret til
4 beboere * 935 kWh = 3.740 kWh
Disse omregnes til kW med en faktor for graddageuafhængigt energiforbrug, som enhver energikonsulent har i hovedet:
Antal timer i normalåret = 365 dage * 24 timer pr døgn = 8.760 timer
3.740 kWh / 8.760 timer = 0,427 kW
Det graddageuafhængige energiforbrug tillægges:
Maj 2005 / april 2006: 14,021 kW + 0,427 kW = 14,448 kW
Maj 2006 / april 2007: 19,695 kW + 0,427 kW = 20,122 kW
Hvis man er meget langsom tager det ca. lige så lang tid som det tager, at handle i Fakta – altså 5 minutter.
Hertil skal lægges den tid det tager, at finde DMI graddagene for de aktuelle afregningsår.
Man ser straks, at de selvsamme gasforbrug på 2.800 m3 giver 2 væsentligt forskellige varmetab på henholdsvis 14,448 kW og 20,122 kW.
Det kan skyldes, at godt en tredjedel af huset er halv kælder, der kræver opvarmning i en længere periode.
Det kan skyldes, at det ene år var et meget varmt år.
Det kan skyldes, at det har blæst mere det ene år end det andet.
Det kan altså have mange forskellige årsager, men som udgangspunkt skal varmeanlægget jo også kunne opvarme huset i det år, der har det største energiforbrug.
Derfor er det korrekte varmetab 20,122 kW.
Det har altså taget VVS firmaet ca. 5 minutter, at lave disse beregninger og alligevel har de valgt at levere en varmepumpe med en specificeret ydelse på kun 8 kW
Hvor lang tid skal det så tage det danske retsvæsen, at afgøre om varmepumpen og gulvvarmens blandeshunt er korrekt dimensioneret?
Ja – man tror det ikke før man selv har prøvet det.
Jeg var af den faste overbevisning, at en syns- og skønsmand blot skulle gennemgå huset og varmeanlægget og helt selvstændigt vurdere om varmeanlægget var korrekt dimensioneret.
Men sådan foregår det IKKE
Syns- og skønstema
Der skal først laves et syns- og skønstema.
Syns- og skønsmanden MÅ IKKE tage emner op, selvom han kan se, at de har afgørende betydning for sagen.
Syns- og skønsmanden må kun besvare de spørgsmål, der bliver stillet i syns- og skønstemaet.
Du bliver indprentet, at begge parter skal være fuldstændig enige om syns- skønstemaet.
Der må ikke stilles ledende spørgsmål.
Syns- og skønstema er SANDHEDEN
Retten betragter altså syns- skønstemaet som sandheden, idet begge parter skal være enige om de spørgsmål, der er stillet.
Retssikkerheden
Denne fremgangsmåde kræver, at du eller din advokat har særdeles god indsigt i, hvad problemet med varmeanlægget er.
Hvis du ikke får stillet de rigtige spørgsmål, så får du heller ikke syns- og skønsmanden til at vurdere helt afgørende sider af sagen.
Mine oprindelige spørgsmål druknede i juristeri.
Et lille eksempel:
VVS firmaet havde valgt at bruge uoriginale studser og rør til varmepumpens indblæsning og udsugning.
Jeg måtte ikke spørge om der var brugt originale eller uoriginale studser og rør, da det – ifølge min advokat – blev betragtet som et ledende spørgsmål.
Syns- og skønsmanden skulle selv opdage, at der var brugt uoriginale studser og rør.
Det gjorde syns- og skønsmanden desværre ikke og derfor blev det heller ikke vurderet om dette havde nogen betydning for varmepumpens effekt.
Energitjenesten har i sin rapport fra 2015 nævnt, at de uoriginale studser og rør kan have meget stor betydning for varmepumpens ydeevne og at jeg derfor bør få dem skiftet til originale studser og rør.
De sidste par år har jeg udelukkende brugt varmepumpen til at lave varmt brugsvand, da jeg havde fået installeret gas igen.
Men da jeg ikke måtte pille ved installationen under sagen valgte jeg at fortsætte med at lade varmepumpen stå for det varme vand.
Det skulle vise sig, at være en dyr affære, da varmepumpen brugte knap 4.000 kWh om året blot til opvarmning af varmt vand til én person.
Dette tyder jo kraftigt på, at varmepumpen ikke en gang havde den lovede effekt.
Et andet lille eksempel:
Jeg købte en varmepumpe med indbygget pumpecyklus.
Jeg vidste ikke, hvilken indflydelse denne pumpecyklus havde på varmepumpens effekt.
Derfor fik jeg ikke stillet spørgsmål til denne pumpecyklus ved 1. syn og skøn.
Da jeg forsøgte at få dette afklaret ved nyt syn og skøn afviste Landsretten spørgsmålet som irrelevant for sagen.
Et tredje lille eksempel:
Der gik et år inden blandeshunten til gulvvarmen blev tilsluttet.
Det første år var der ikke problemer med at få varmen i rum med gulvvarme bortset fra når det var så koldt, at varmepumpen ikke kunne følge med.
Efter tilslutning af blandeshunten kunne rummene med gulvvarme ikke holde varmen når udetemperaturen kom under 2-3°.
Jeg havde en kraftig fornemmelse af, at blandeshunten havde en del af skylden for den manglende varme.
Men jeg er ikke tekniker, så jeg vidste ikke hvordan jeg skulle spørge ind til dette.
Senere har jeg konstateret, at blandeshunten skulle være specielt dimensioneret når den bruges sammen med et lavtemperaturanlæg.
Noget med en ventil i blandeshunten.
Samtidig måtte jeg senere konstatere, at blandeshunten begrænsede fremløbstemperaturen til maksimum 38-39° uanset hvor høj tilløbstemperaturen var.
Jeg havde tidligere konstateret, at fremløbstemperaturen til mine gamle gulvkredse skulle være næsten 50° når det var koldest.
Desværre "overså" syns- og skønsmanden også at denne ventil ikke var korrekt dimensioneret.
Et godt råd:
Stil dine spørgsmål skriftligt til din advokat.
Lad din advokat omskrive dem til juridisk og kræv at advokaten kan besvare dine oprindelige spørgsmål ud fra disse juridiske spørgsmål.
Begynd for himlens skyld ikke selv at omskrive dem – det ender galt.
Kræv af din advokat, at han stiller ALLE dine spørgsmål og overlad det så til ham at formulere disse.
I mit lille eksempel blev jeg overtalt til IKKE at stille spørgsmålet om de uoriginale studser og rør med det resultat, at syns- og skønsmanden ”tilfældigvis” overså en ganske alvorlig installationsfejl.
Du må ikke ændre noget som helst på installationen mens sagen kører
Altså må du finde dig i at fryse og finde dig i, at blive udsat for legionellabakterier med risiko for at få legionærsyge.
Alternativt kan du investere resten af dine sparepenge i et helt nyt varmeanlæg, som skal opstilles ved siden af den underdimensionerede varmepumpe.
Det danske retsvæsen
Vi er i Danmark opdraget til, at have tillid til retsvæsenet.
Det gælder naturligvis både advokater, syns- og skønsmænd og dommerstanden.
Men det er rystende, hvordan retsvæsenet behandler folk.
Det kan godt være, at det ikke er planlagt, men det er sådan det har udviklet sig.
Det er præget af fuld gas - bremsen i oplevelser.
Man venter og venter og venter.
Og når man er ved at opgive får man pludselig meget kort tid til at besvare helt afgørende spørgsmål.
Så venter og venter og venter man igen.
Og igen når man er ved at opgive får man pludselig meget kort tid til at besvare nye helt afgørende spørgsmål.
Man får gaffatape for munden og får drejet hovedet rundt adskillige gange, så man mister orienteringen.
Parterne SKAL være enige om syns- og skønstema
Men hvis man ikke kan blive enige, så er det en dommer ved Byretten, der afgør, hvilke spørgsmål der må stilles.
Og denne beslutning bliver taget på et forberedende retsmøde, hvor DU IKKE HAR ADGANG – kun advokaterne må være tilstede.
Du har altså ikke en kinamands chance for at kontrollere, at dine protester faktisk bliver fremført korrekt af din egen advokat.
Og dommerne bliver IKKE gjort opmærksom på, at parterne var uenige om syns- og skønstemaet.
Altså er modpartens usande forudsætninger i spørgsmålene pludselig ophøjet til den skinbarlige sandhed, da dommerne tror, at begge parter har godkendt spørgsmålene.
Denne fremgangsmåde er ikke fremmende for retsbevidstheden.
I Byret og Landsret må du IKKE selv udtale dig om sagen.
Du må kun svare på de spørgsmål der bliver stillet enten af din egen advokat, modpartens advokat eller dommerne.
Hvis din egen advokat glemmer at stille de rigtige spørgsmål får du altså ikke en kinamands chance for at forklare din udlægning af sagen.
Skulle du være så fræk, at protestere over forløbet, så bliver du bare smidt ud af retssalen og får tilkendt en klækkelig bøde for at fornærme dommerne.
Og hvor lang tid tog det så retsvæsenet at nå en afgørelse?
Jeg klagede mundtligt over manglende varme allerede i november 2008.
Da VVS firmaet ikke havde løst problemet ved årsskiftet skrev jeg et langt klagebrev.
Min advokat havde rådet mig til, at få ALT med i dette klagebrev, da man ikke kunne komme rendende bagefter med nye klager.
Omkring vinterferien 2009 afbrød jeg yderligere samarbejde med VVS firmaet og tog skridt til, at få lavet syn- og skøn.
Det skulle tage resten af 2009 og det halve af 2010 at få lavet et syns- og skønstema.
Først 30. juni 2010 blev der afholdt syn og skøn.
Vi blev lovet at syns- og skønserklæringen ville blive afleveret indenfor 1 måned.
Men der skulle gå godt 5 måneder helt indtil 14. december 2010 inden syns- og skønserklæringen blev afleveret.
Da syns- og skønserklæringen gav mig klart medhold opsagde min advokat kontrakterne.
Men modparten udbad sig nyt syn og skøn.
Det skulle tage endnu en rum tid, at få lavet et nyt syns- og skønstema.
Først 10. november 2011 blev der igen afholdt syn og skøn.
Denne gang gik der dog ”kun” godt 3 måneder indtil 23. februar 2012 inden syns- og skønserklæringen blev afleveret.
Herefter gik der til 1. juni 2012 inden sagen blev behandlet ved Byretten.
Dommen faldt 29. juni 2012.
Altså godt 3 og et halvt år efter, at jeg første gang klagede over, at jeg frøs i mit eget hjem og blev udsat for legionellabakterier.
Da dommen helt uforståeligt ikke faldt ud til min fordel ankede jeg omgående sagen til Landsretten.
Jeg forsøgte at få lavet nyt syn og skøn for at få bragt klarhed over de mange uklarheder i syns- og skønserklæring nummer 2, hvor syns- og skønsmanden under uklare forudsætninger erklærede varmepumpen som korrekt dimensioneret.
Alle mine forsøg blev blankt afvist af landsretten.
Der skulle nu gå indtil 30. oktober 2014 inden Landsretten kunne behandle sagen.
Altså yderligere 2 år og 5 måneder efter Byretsdommen.
I alt har det altså taget ca. 6 år for retsvæsenet at afgøre, at den leverede varmepumpe kunne erklæres som korrekt dimensioneret.
Og så med et bevisligt forkert resultat.
Landsretten
Som en sidste lille krølle på halen indledte Landsretten sagen med at sprænge min sag til atomer.
Min sag bestod i realiteten af 3 delsager:
En underdimensioneret varmepumpe.
En underdimensioneret blandeshunt til gulvvarmen.
Et Genvex anlæg, der var blevet vandskadet som følge af den underdimensionerede varmepumpe.
Byretten havde ingen problemer med måden min advokat havde skruet sagen sammen på.
Men det havde Landsretten.
Hvad nu, hvis Landsretten ville give mig ret i 2 af delsagerne men ikke i den tredje.
Hvordan skulle de så dømme sagen, når den var bygget op som én sag?
Landsretten havde haft over 2 års forberedelse og alligevel havde de ikke gjort opmærksom på, at sagen var bygget helt forrykt op.
Derfor fik parterne lige et kvarter til at lægge sagen anderledes op.
Dette kvarter blev for det meste brugt af advokaterne til at snakke forlig selvom jeg på ingen måde havde indikeret over for min advokat, at jeg var interesseret i forlig.
Resultatet blev, at jeg måtte frafalde de 2 af delsagerne og insistere over for min egen advokat, at jeg IKKE VILLE indgå forlig i sagen om den underdimensionerede varmepumpe.
Jeg følte et enormt pres fra min egen advokat for at indgå forlig.
Et forlig, som jeg ville få nul og niks ud af.
Set i bakspejlet virkede det som om Landsretten med fuldt overlæg havde ventet med denne "lille" overraskelse til selve retshandlingen for, at få mig til at droppe hele sagen i fortvivlelse eller i det mindste indgå forlig.
Kære politikere
Mener I virkelig, at det er rimeligt, at man skal fryse i sit eget hus samt være udsat for legionellafare i 6 år, når det tager under 5 minutter for en erfaren syns- og skønsmand, at beregne husets varmetab?
Du kan godt få ret, men pengene kan du skyde en hvid pil efter
Og hvis jeg så endelig havde vundet sagen, så kunne jeg have skudt en hvid pil efter pengene, da VVS firmaet er et anpartsselskab. Ejerne havde haft god tid til at trække hele overskuddet ud af firmaet, da de åbenbart IKKE er forpligtet til at sætte penge til side til at dække et eventuelt erstatningskrav.
Næste »