Sagen er den
Danmark anno 2017.
Dette er ikke blot en kritik af, at jeg på uretfærdigvis har tabt en retssag.
Det er en kritik af sagsbehandlingen i civile retssager.
Det tager en energikonsulent få timer at gennemgå et hus og lave en energirapport, som koster i omegnen af 3.000 kr.
Det har taget 7 år og 2 retssager at få min sag afgjort og så med et bevisligt forkert udfald.
Det er en kritik af de kriterier, som det offentlige Danmark har sat op for beregning af varmetab og varmepumpers ydeevne.
Der trækkes urimeligt meget fra ved beregningen af varmetab.
Det er umuligt at få oplyst kriterierne for beregning af en varmepumpes ydelse.
er desværre en meget rammende beskrivelse af forløbet af mine retssager i både Byret og Landsret samt efterfølgende anmeldelse af bedrageri til både politi og statsadvokat.
Hvor går man hen, når man ikke har flere steder at gå hen?
Skal man virkelig gøre som den arbejdsløse akademiker
Mohamed Bouazizi,
der satte ild til sig selv, efter politiet havde beslaglagt hans grøntsagsvogn, og dermed startede det arabiske forår.
Det har jeg trods alt livet for kært til.
Så jeg vil nøjes med at fortælle min historie til skræk og advarsel for de stakler, der enten har en underdimensioneret luft til vand varmepumpe eller påtænker, at følge regeringens kraftige anbefalinger om at anskaffe en sådan vidundermaskine.
Eller helvedesmaskine, som den hurtigt kan udvikle sig til.
Jeg kan ikke få at vide, hvilke paragraffer jeg er dømt efter.
Jeg kan ikke få at vide, hvor stort et varmetab syns- og skønsmanden mener mit hus har.
Jeg kan ikke få at vide, hvor stort et varmetab varmepumpen ifølge syns- og skønsmanden kan dække.
Kort sagt - jeg ved hverken hvorfor jeg er dømt eller hvilke paragraffer jeg er dømt efter.
Forestil dig sagen som en perlerække af parametre, som hver især kan have mange udfald, men kun ét udfald, som støtter modparten, mens de resterende udfald støtter mig.
Altså skal blot en eneste af disse parametre have et udfald, som støtter mig for, at jeg vil vinde sagen.
Hvor stor er sandsynligheden for, at samtlige parametre får lige det ene udfald, der støtter modparten?
Men alle involverede parter i sagen har, for hver enkelt parameter, fundet frem til netop det ene udfald, som støtter modparten og derfor har jeg tabt sagen.
Hvor uheldig kan man være?
Min påstand er, at så uheldig kan man ikke være.
Det virker som om det er planlagt og besluttet på forhånd.
Kan dette forekomme i Danmark?
Nej - selvfølgelig kan det ikke det - det er en helt absurd tanke.
Eller kan det?
Prøv at gå denne sag igennem og svar så igen - kan dette forekomme i Danmark?
Er det bare Murphys lov? –
"Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt".
Nysgerrig?
Læs mere »