Syn og skøn

Der er foretaget 2 syn og skøn, der resulterede i 3 syns- og skønserklæringer, hvor den sidste kun omhandler 2 ubetydelige spørgsmål om økonomi.

Det 1. syn og skøn bærer præg af klare spørgsmål samt klare besvarelser.

Det 2. syn og skøn bærer derimod præg af manipulerende spørgsmål samt manipulerende besvarelser.

 

Som den opmærksomme læser vil bemærke, så fremgår hverken varmetab eller varmepumpens effekt af syns- og skønserklæringerne.

Min advokat sagde, at jeg ikke kunne forlange at få specificeret disse af syns- og skønsmanden til trods for at de er helt afgørende for sagens udfald.

Det måtte vente til retssagen, hvor vi kunne spørge ind til disse værdier.

Under retssagen ”glemte” min advokat fuldstændig at spørge ind til disse altafgørende værdier til trods for at vi havde diskuteret vigtigheden af dette under forberedelserne.

1. Syn og skøn

Den første syns- og skønserklæring gav mig klart medhold.

Som det fremgår af gennemgangen under ”Afgørelsens time”, så efterlader den første syns- og skønserklæring ingen tvivl om, at varmepumpen er kraftigt underdimensioneret.

Der er leveret en 8 kW varmepumpe, hvor der skulle være leveret en 15 kW varmepumpe.

 

Altså er den leverede varmepumpe ((15-8) * 100 / 15) = 46⅔ % underdimensioneret
    Faktisk er varmepumpen kun på 7,7 kW, da mit hus kræver en fremløbstemperatur på 50°.
    Men jeg går ud fra, at syns- og skønsmanden har taget højde for dette ved erklæringen af, at varmepumpen skulle have været på 15 kW.
    Derfor er forholdet mellem de 2 varmepumper ca. det samme uanset, hvilken fremløbstemperatur man regner med - blot det er den samme for begge varmepumper.

 

Ingen ekstra isoleringer ville kunne opveje dette. Så jeg ville altså end ikke kunne isolere mig ud af problemet.

Min advokat havde forsikret mig om, at modparten ikke kunne forlange ekstra isoleringsarbejder udført, da jeg som forbruger var beskyttet af købeloven.

Ligeså havde min advokat forsikret mig om, at det var VVS firmaet, der, som den professionelle part, havde det fulde ansvar for dimensioneringen af varmepumpen.

Juhuu – sagen vundet – hvem ved sine fulde fem ville gå videre med sagen, når varmepumpen var erklæret over 45% underdimensioneret.

Ikke desto mindre anlagde VVS firmaet sag – ikke kun mod mig, men også mod både importøren af varmepumpen og Genvex.

Der skulle foretages nyt syn og skøn.

Forberedende retsmøde

Som nævnt var modpartens spørgetema til 2. syn og skøn meget manipulerende.

Eksempelvis spørges der i spørgsmål C, hvor stort varmetabet er med baggrund i et gasforbrug på 2.800 m3 i 2008.
For det første blev anlægget købt i juni 2007 og for det andet oplyste jeg forbruget på 2.800 m3 for afregningsårene 2005/2006 og 2006/2007 taget direkte fra regningerne fra naturgasselskabet og jeg oplyste også, at jeg havde boet alene i hele perioden og at jeg havde arbejdet i Fredericia i hele perioden og som følge deraf kun havde brugt huset i weekenderne.
Jeg oplyste også, at jeg havde brugt den indbyggede pejs.

Et andet eksempel er, at modparten i spørgsmål FF og GG samt PP antyder, at jeg skulle have betegnet mit hus som ”meget velisoleret”.
Dette har jeg aldrig sagt – tværtimod har jeg forklaret, at den inderste hulmur IKKE var isoleret og alene det faktum, at vi aftalte at isolere lofterne viser, at jeg selv mente at huset trængte til at blive isoleret.

Et tredje – og altafgørende – eksempel er, at modparten i spørgsmål E beder syns- og skønsmanden om at vurdere om varmepumpen er korrekt dimensioneret. Modparten beder om, at der tages udgangspunkt i spørgsmål 8 og at der så fratrækkes isolering af lofterne, som allerede er fratrukket i besvarelsen af spørgsmål 8. Spørgsmål 8 tog udgangspunkt i spørgsmål 6 og viser netop varmetabet EFTER aftalt loftsisolering. Yderligere inddrages isolering af den inderste hulmur, som IKKE var aftalt og som modparten dermed ikke kunne betinge sig ifølge min advokat.

Min advokat forsikrerede mig om, at parterne skulle være enige om skønstemaet.

Når retten læser en syns- og skønserklæring går de altså ud fra, at begge parter er enige om spørgsmålene og dermed ophøjes diverse påstande til sandhed i rettens øjne.

Derfor kunne jeg under ingen omstændigheder acceptere det manipulerende spørgetema.

Jeg havde forberedt en række modspørgsmål til spørgetemaet, hvis jeg skulle acceptere modpartens spørgetema.

Da parterne ikke kunne blive enige om spørgetemaet skulle der afholdes forberedende retsmøde, hvor jeg af uransagelige grunde IKKE måtte deltage til trods for at det kunne være helt afgørende for sagens udfald.

På dette retsmøde besluttede dommeren totalt at afvise alle mine modspørgsmål og at godkende modpartens manipulerende spørgetema.

Altså valgte retten allerede her side i sagen.

Det er fuldstændig forrykt, at jeg ikke må deltage i et så afgørende retsmøde.

2. Syn og skøn

Det 2. syn og skøn resulterede i 2 syns- og skønserklæringer, hvor den sidste kun drejer sig om 2 spørgsmål om økonomi.

 

Som nævnt var syns- og skønsmandens besvarelser ligeså manipulerende som spørgetemaet.

Som for eksempel besvarelsen af spørgsmål E:

Syns- og skønsmanden bedes med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 8 besvare spørgsmål E baseret på besvarelsen af spørgsmål B og C.

I spørgsmål 8 erklærer syns- og skønsmanden, at varmetabet er 13 kW beregnet ud fra spørgsmål 6 fratrukket den aftalte loftsisolering.

I spørgsmål 6 erklærer syns- og skønsmanden, at varmetabet kan beregnes til 15,3 kW ud fra en gennemgang af huset.

I spørgsmål B erklærer syns- og skønsmanden, at besvarelsen af spørgsmål 2 står ved magt.

I spørgsmål 2 erklærer syns- og skønsmanden, at varmepumpens ydelse er 8 kW og IKKE de 13 kW, som navnet Stiebel Eltron Type WPL 13 kunne antyde.

I spørgsmål C erklærer syns- og skønsmanden, at varmetabet beregnet ud fra det oplyste gasforbrug er 18 kW.

 

Når man sier alt overflødigt fra, så står der altså følgende spørgsmål tilbage:

Er varmepumpen på 8 kW korrekt dimensioneret til et varmetab på 18 kW fratrukket energibesparelsen ved isolering af husets inderste hulmur?

Eller sagt på en anden måde: Er energibesparelsen ved isolering af husets inderste hulmur på 10 kW?

Hertil svarer syns- og skønsmanden:
I spørgsmålet her indgår isolering af hulmure, der ikke var med i spørgsmål 8.
Isoleres hulmure og tages der højde for det ekstra varmeforbrug fra kælderdæk ilagt varmeslanger, kan varmepumpen betegnes som korrekt dimensioneret.
Syns- og skønsmanden bekræfter altså, at han blot skulle trække energibesparelsen ved isolering af den inderste hulmur fra de 13 kW, som oplyst i spørgsmål 8.

Men af uransagelige årsager har han valgt OGSÅ – HELT PÅ EGEN HÅND – at indregne en energibesparelse ved isolering af kælderdæk under den nye gulvvarme.

Og det skal vise sig, at han OGSÅ har indregnet en yderst tvivlsom energibesparelse fra Genvex anlægget oplyst i spørgsmål KK.
Tvivlsom fordi beregningen IKKE er baseret på den udluftning, der faktisk har fundet sted.
Da jeg kun beboede huset i weekenderne kan jeg selvsagt ikke have luftet ud 3 gange et kvarter hver eneste dag, som forudsat i spørgsmål KK.

Bemærk også, at syns- og skønsmanden ikke har fundet anledning til at oplyse, hvor store (eller små) energibesparelserne faktisk er.
Ej heller har han fundet anledning til at oplyse, hvor stor en ydelse han regner med at varmepumpen kan klare.

Altså efterlader syns- og skønsmanden ingen muligheder for at efterkontrollere hans beregninger.

Først under afhjemlingen i Landsretten oplyser syns- og skønsmanden, hvor små energibesparelserne faktisk er.
Men ikke engang her oplyses de i sammenlignelige enheder.
Derimod oplyser han energibesparelserne til at have en tilbagebetalingstid på mellem 30 og 40 år (Refereret til mellem 30 og 35 år).

Landsretsdommerne spørger direkte syns- og skønsmanden, hvordan en hulmursisolering samt en kælderdæksisolering kan nedsætte varmetabet på 13 kW fra spørgsmål 8 til de 8 kW, som varmepumpen ifølge spørgsmål 2 kan yde – altså med 5 kW, når den formodentlig langt mere effektive loftsisolering kun kan nedsætte varmetabet med 2,3 kW. (Landsretsdommerne ”glemte” lige, at udgangspunktet faktisk skulle være de 15 kW, som spørgsmålene 12 og 13 fastslog som krav til varmepumpen, svarende til en nedsættelse på hele 7 kW).

Hertil svarer syns- og skønsmanden, at det kan den heller ikke alene, men hans beregninger viser altså, at varmepumpen lige kan klare varmetabet – godt nok kun lige med nød og næppe.

Han oplyser, at han IKKE har taget udgangspunkt i de 18 kW fra spørgsmål C, men derimod i hans eget skøn på 15,3 kW fra spørgsmål 6 – et skøn, der altså ligger hele 2,7 kW under det faktiske forbrug, der i forvejen var meget lavt sat og som var under forudsætning af tilskudsvarme fra den indbyggede pejs, der skulle nedtages af modparten selv. Yderligere havde han indregnet energibesparelse fra isolering af kælderdækket, selvom modparten IKKE havde bedt om dette og selvom modparten ikke kunne undgå at vide, at der skulle installeres gulvvarme på det pågældende kælderdæk al den stund, at modparten selv installerede det.

For det første, så er det fuldstændig uforståeligt, at syns- og skønsmanden erklærer varmepumpen for korrekt dimensioneret, når den ligger lige på grænsen til IKKE at kunne klare opvarmningen efter hans beregninger og slet ikke kunne klare opvarmningen, hvis han IKKE havde medregnet isolering af kælderdækket.
For det andet er det fuldstændig uforståeligt, at Landsretsdommerne kan godtage en så tynd forklaring.

Men 5 og 7 er åbenbart lige – både for syns- og skønsmanden og for Landsretsdommerne.

Modparten erklærede, at han ikke anede, at den inderste hulmur ikke var isoleret, hvilket jeg selvfølgelig protesterede imod, da jeg netop havde fortalt det til både VVS firmaet og importøren af varmepumpen under gennemgangen af huset.

Landsretsdommerne valgte at tro på modparten og tilkendte ham ret til at forlange – IKKE blot hulmursisolering, men også den helt afgørende kælderdæksisolering, som syns- og skønsmanden jo fandt nødvendig for at erklære varmepumpen som korrekt dimensioneret.
Hvilke paragraffer Landsretsdommerne har taget i brug står stadig hen i det uvisse, da min advokat jo havde forsikret mig om, at modparten ikke kunne forlange ekstraordinære IKKE aftalte isoleringsarbejder udført ifølge købeloven.
Som for at dreje kniven rundt i såret, så skulle jeg oven i købet selv afholde alle udgifter til disse ekstraordinære isoleringsarbejder.