Landsretten

Den korte

På baggrund af en direkte løgn fra modparten fik han tilkendt retten til at forlange udført ekstraordinære – ikke aftalte – isoleringsarbejder for at varmepumpen kunne erklæres som korrekt dimensioneret.

Herved blev der åbnet op for, at syns- og skønsmandens fejlagtige og fuldstændig udokumenterede konklusion kunne tillægges afgørende betydning for sagens udfald.

”Du kan som forbruger ikke blive dømt til at udføre ekstraordinære – ikke aftalte – isoleringsarbejder”

”Det er VVS firmaet, der, som den professionelle part, har det fulde ansvar for korrekt dimensionering af varmeanlægget”

Disse velmente og betryggende udtalelser fra min advokat havde alligevel ingen betydning.

 

Thi kendes for ret

Da du ikke formåede, at afsløre syns- og skønsmandens bedrag under retssagen, dømmes du hermed til at acceptere den underdimensionerede varmepumpe samt til at acceptere den underdimensionerede blandeshunt i gulvvarmeanlægget samt til at acceptere det Genvex anlæg, der er blevet ubrugeligt under sagens forløb og dermed udgør en sundhedsfare for dig og din familie.

Dette dømmes med baggrund i, at retten finder, at du åbenbart selv har ønsket at få leveret en underdimensioneret varmepumpe og derfor ikke loyalt har oplyst om, at den inderste hulmur i dit hus ikke var isoleret.
At modparten har haft en endog meget god grund til at lyve om dette faktum er for sagens afgørelse helt uden betydning.

Den lange

Et rodet forløb

”Denne sag er jo bygget helt forkert op” indledte en af Landsretsdommerne sagen med.

Der er jo reelt 3 delsager – hvad skal Landsretten gøre, hvis der skal dømmes forskelligt i de 3 delsager.

Til trods for, at Landsretten havde haft 2 år til at forberede sagen blev min advokat bedt om at starte med at ”gøre noget ved det” inden sagen kunne fortsætte – vi kunne få et kvarter til at få rede på det.

Jeg syntes, at det var fuldstændig utilstedeligt, at Landsretten ikke for længst havde bedt min advokat om at dele sagen op i primære og subsidiære sager, som man vist gør i sådanne situationer.

Men min advokat mente, at det var helt i orden, at Landsretten havde ventet til selve sagens behandling.

Herefter begyndte min advokat at diskutere forlig med modpartens advokat indtil jeg stoppede dette og fastslog, at jeg ikke ville indgå forlig, da jeg var overbevist om, at jeg ville vinde sagen, når vi havde fået syns- og skønsmanden til at indrømme, at hans konklusion var fejlagtig.

Resultatet blev, at jeg måtte droppe de 2 delsager om den underdimensionerede blandeshunt til gulvvarmen og om Genvex anlægget, som var blevet fugtskadet.

Herefter skulle mit økonomiske krav reguleres ned med disse 2 delsager.

Her regnede min advokat forkert trods mine voldsomme protester og det endte med, at mit krav blev 200.000 lavere end det skulle være.

Det var ikke den bedste indledning på sagen.

Herefter skulle syns- og skønsmanden afhøres.

Samme Landsretsdommer, som lige havde sprængt min sag i atomer, viste sig nu fra den gode side.

”Hvordan kan isolering af hulmuren nedsætte varmetabet fra 13 til 8 kW – altså med 5 kW, når den formodentlig langt mere effektive isolering af lofterne kun kan nedsætte varmetabet med knap 3 kW”.

Hertil svarede syns- og skønsmanden

”Det kan den heller ikke alene, men mine beregninger viser altså, at varmepumpen lige kan klare opvarmningen – godt nok kun lige med nød og næppe”.

Med den indledning tænkte jeg, at det burde være let for min advokat at betvivle syns- og skønsmandens konklusion.

Men enten fik min advokat en blokade på grund af den rodede indledning på sagen eller også glemte han, hvad vi havde aftalt.

Under alle omstændigheder, så stillede min advokat INGEN kritiske spørgsmål til syns- og skønsmanden, så vi fik aldrig afklaret, hvad husets varmetab egentlig er og heller ikke, hvor stort et varmetab varmepumpen kunne klare.

Herefter skulle modparten afhøres

Han forklarede, at han ”godt nok syntes, at husets mure var meget tykke, og at han gik ud fra, at disse var isoleret i begge hulmure”.

Herefter skulle jeg afhøres

Jeg forklarede, at jeg havde oplyst om hulmurens tilstand under gennemgangen af huset i forbindelse med købet og også havde forklaret, at jeg havde fået oplyst, at den inderste hulmur ikke måtte isoleres.

 

Da disse forklaringer jo var klart modstridende måtte en af os jo lyve.

Her må jeg spørge:

Hvilket motiv skulle jeg – ved købet – have for at lyve om hulmurens tilstand?

Hvilket motiv skulle modparten – under retssagen – have for at lyve om kendskabet til hulmurens tilstand?

Som det fremgår af dommen valgte Landsretten, at tro på modpartens forklaring og tilkendte ham ret til at forlange ekstraordinære isoleringsarbejder udført for min egen regning.

Dette til trods for jeg ikke havde nogen grund til at lyve om hulmurens tilstand i forbindelse med købet, mens modparten havde al mulig grund til at lyve efter at han havde fundet ud af, at varmepumpen ikke kunne klare opvarmningen selv efter de aftalte isoleringsarbejder var udført.

Og til trods for, at jeg som forbruger ikke skulle kunne blive dømt til at foretage disse ekstraisoleringer.

Min advokat har efterfølgende ikke kunnet forklare mig, hvilke love og paragraffer Landsretten har lagt til grund.

Dette åbnede op for, at syns- og skønsmandens fejlagtige konklusion kunne tillægges afgørende betydning for sagens udfald.